Tilstanden i dansk økonomi er ikke udelukkende et resultat af Danmarks førte politik.
Danmarks økonomi er ligeså meget et resultat af den krise, der ramte landet i år 2008. Samtidig spiller den nuværende finanskrise, gældskrise eller budgetkrise som man også så populært kalder den. Det er ikke af interesse at se på andres lande økonomi, men en konstatering af at der altså er krise i Europa er dog nødvendig. Med dette in mente, kan man kigge på Danmarks økonomi.
Et nærmere kig på arbejdsstyrken er nødvendig. Således kan der konstateres hvor mange der reelt set er uden arbejde i Danmark, og som dermed er en udgift for statskassen. Til dette er bilag A, figur 1 brugbar. Her kan vi se optegnelserne for arbejdsledige - og disse tal er nye og dermed relevante at bruge. De sæsonkorrigerede tal er de mest relevante at bruge. Samtidig vil jeg bruge tallene fra bruttoledigheden. Bruttoledigheden regnes ud ved at finde summen af nettoledigheden og de personer, som er i aktivering. Bruttoledigheden vælges, da personer i aktivering også er en udgift for den danske statskasse, og som derfor stadig kan betegnes arbejdsløs, da man ikke bidrager til staten. I august måned 2011 lå bruttoledigheden på 6,2 %. Det er umiddelbart et relativt lavt tal, men skal også ses i lyset af hvor længe folk går ledige, og om Danmark formår at få folk i arbejde igen. Hvis lediggangen kun er forbigående og kun varer kort tid, er det fra et samfundsmæssigt synspunkt en god ting i og med at lønnen således holdes nede samtidig med at folk hurtigt kommer i arbejde igen. Omvendt hvis folk har svært ved at komme i beskæftigelse får de også mere og mere svært ved at træde ind på arbejdsmarkedet igen, det man også kalder strukturel arbejdsløshed.
Et kig på arbejdsløshedsprocenten for folk der har været ledige i over 12 måneder afslører, at 19 % af alle arbejdsløse har været ledige i 12 måneder eller derover. Sammenlignet med OECD landenes gennemsnit, som ligger på 32,4 %, er Danmark god til at få folk i arbejde igen, hvilket altså kan komme samfundet til gavn. Danmarks tal kan forbedres, og vi ligger også et stykke væk fra Sveriges procenttal; 16,2 %.
De 6,2 % tal kan beskrives ved at sammenligne det med andre landes bruttoledighed. Dette da arbejdsløshedskurver sjældent er isolerede fænomener, men som påvirkes af det globale økonomiske markeds op og nedture. Sveriges arbejdsløshed er højere end Danmark. Sverige er et land som vi gerne sammenligner os med, da vores velfærdsmodeller ligner hinanden.
Et andet land vi også ynder at sammenligne os med har en arbejdsløshed som ligger betragteligt under Danmarks arbejdsløshed. Arbejdsledigheden, som gennemsnit, ligger for OECD landene i Europa på 9,5 %.[i]
Danmarks arbejdsledighed må altså siges, at ligge ikke i den allerlaveste ende, men vi tilhører bestemt den lave liga af lande med lav arbejdsløshed.
Med til statistikken omkring Europas gennemsnitlige arbejdsløshed hører historien, at Spanien bliver regnet med. Spanien som har en meget høj arbejdsløshed på lidt over 20 %. Ikke desto mindre har Danmark formået, trods kriserne, at opretholde et relativt lavt arbejdsløshedsniveau.
ForbrugerprisInflationen i Danmark lå, jf. figur 2 bilag A, på 2,7 %. Det må betegnes som en høj inflation, på trods af at Eurolandene ligger på nogenlunde samme niveau. Inflationen lå dog i ’09 på et meget lavt niveau. Ikke desto mindre ligger inflationen på et højt niveau og har gjort det et stykke tid endnu. Sammenligner man inflationen med BNP’et oplevede Danmark faktisk stagflation i 4 kvartal anno 2010. Dvs. at produktionen falder og priserne stiger. Den høje inflation rammer væksten. Det forventede privatforbrug på 1,1 % for 2011[ii] forventes at blive væsentlige lavere, da en høj inflation påvirker købekraften hos private på grund af prisstigningerne og den manglende forøgelse af de nominelle lønninger for hele befolkningen (offentlige ansatte, private ansatte og folk på overførselsindkomsterne):
Købekraften kan altså få et knæk, hvis en høj inflation opretholdes. De nominelle lønninger forventes at stige i den private sektor med 2 %. Men de offentlige ansattes lønninger forbliver uændret og stiger altså ikke. Dette vil gå ud over reallønnen, som altså vil falde.[iii] Købekraften er netop en nødvendighed, hvis samfundet skal i gang igen. Efterspørgslen skal i gang.
Endelig kommer betalingsbalancen betydning i forhold til Danmarks situation. Betalingsbalancen kan bedst betegnes som en enlig smuk svane i Danmarks økonomi. Den er i overskud. Vi eksporterer altså mere end vi importerer. Når man vurderer betalingsbalancen og skal man konkludere noget ud fra den om den danske økonomi, skal man kigge på de løbende poster, som der er mulighed for i figur 4, bilag A. Den viser et stigende overskud over de sidst år. Man siger, at hvis et land oplever et faldende overskud over en periode, så er dette et tegn på dårlig konkurrence evne i landet.
Dette betyder tab af arbejdspladser og dermed dårlig økonomi. Altså kan man ud fra betalingsbalancen se, at Danmarks konkurrence evne ikke er faldende, nok snarere tværtimod.
Renten i Danmark fortæller også noget om, hvilken situation Danmark står i.
Man siger, at en rente på 6 % i Danmark er høj og en rente på under 4 % er lav. Renten har siden 7.11.2008 ligget på under 4 %. [iv] Man kan altså sige, at renten er et udtryk for, at man gerne vil have folk til at låne penge og virksomheder til at investere. Alt sammen for at få den økonomiske udvikling i gang igen. Den danske rente ligger dags dato på 1,00 %. Altså mener Nationalbanken, at den økonomiske situation ikke er gunstig, og man forsøger at stimulere samfundet til at investere og forøge forbruget, netop ved at sætte renten så lav.
Væksten målt i BNP er også interessant at se på, når man skal vurdere Danmarks økonomiske situation. Danmark oplevede i 2010 og dele af 2011 et opsving i BNP’et. Hvilket altså umiddelbart må betyde, at væksten i Danmark er på vej tilbage. Det skal dog siges, at væksten er på et afdæmpet niveau. Men det er et afdæmpet opsving ledt på vej af eksport, offentligt forbrug og lageropbygning (restocking på engelsk). Man forventer dog at dette vil gå i stå, på trods af den før nævnte lave rente og den nye regerings forøgelse af offentlige udgifter - såkaldte stimulus pakker. Begrundelsen for dette er den globale økonomiske afmatning som foregår pt., som vil påvirke bla. eksporten og privates lyst til at investere. Ifølge OECD vil en usikkerhed og forværret arbejdsmarkedsforhold i Danmark også påvirke husholdningernes forbrug[v]. Dette stemmer også overens med de der blev konkluderet tidligere under Inflationsafsnittet, side 4, omkring privates forbrug vil forblive på et afdæmpet niveau i 2011
.
Som følge af det undersøgte kan der konkluderes, at Danmarks økonomi ikke er i topform anno 2011. Indikatorer viser at selve økonomien er i en lavkonjunktur, jf. rente- og inflations niveauet. Dog er konkurrenceevnen i Danmark ikke umiddelbart påvirket (jf. betalingsbalancen) og arbejdsløsheden ligger ikke særlig højt, set i forhold til resten af Europa og set i forhold til at man overordnet mener, at Danmark er i krise ved en arbejdsløshedsprocent på <10 % og er i højkonjunktur ved arbejdsløshed ved >5 %. Disse tal må dog ikke tages for håndfaste, hvorfor der også skal bruges andre indikatorer, når man skal vurdere hvorvidt et land er i høj- eller lavkonjunktur. Europa krisen er også inden over i vurderingen om, hvorvidt Danmark er i en lavkonjunktur, jf. vækst i BNP, som menes at blive påvirket af netop EU-krisen.
[i] I henhold til OECD statistics: http://www.oecd.org/document/0,3746,en_2649_201185_46462759_1_1_1_1,00.html
[ii] Dansk Erhverv forudsigelse
[iii] Bygget ud fra udsagn som cheføkonomin i Nordea, Helge J. Pedersen er kommet med.
[iv]http://www.jyskebank.dk/erhverv/erhvervskunde/drift/pengemarkedssatser/officiellesatser/nationalbankensdiskonto/7656.asp
[v] http://www.oecd.org/document/30/0,3746,en_2649_34573_45269342_1_1_1_1,00.html
Figur 2 - figur 1 på siden
