DDR's journalister har en fasttømret jargon. Hver gang de omtaler en højreorienteret, så sker det med et prefix ultra-, mega-, hyper-, super-, ekstrem-, yderligtgående-, populistisk-.
Det er obligatorisk når en israelsk person eller gruppe omtales, når en amerikansk repulikaner beskrives eller en italiensk politiker skal hudlflettes for gang nummer gud-ved-hvad.
Bemærk, det sker aldrig - ALDRIG - når en venstreorienteret person eller gruppe omtales. En palæstinenser eller enhver anden muslim for den sags skyld, en afrikansk rød despot eller andet godt fra venstrefløjen, bliver aldrig brændemærket med et prefix. Det er jo DDR-medarbejdernes åndelige venner. Dem gør man jo ikke den slags imod.
For at citere DDR's ultramegahypersuper røde lejesvend Jørgen E. Pedersen's yndlingsudtryk overfor borgerlige politikere: "de lufter deres indre svinehund". DDR's nyhedsmedarbejdere lufter konsekvent deres indre svinehund i valget af stigmatiserende prefix de klæber på alle højreorienterede. DDR kunne jo overlade til folk selv at konkludere den slags udfra det folk reelt siger.
