"Hvis kommunerne ville passe ordentligt på borgernes penge, kunne de sagtens finde midlerne i deres egne kasser," siger adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.
Flere af de kommuner, som næste år hæver skatterne med i alt en halv mia. kr., kunne have skaffet alle pengene - og langt flere til - ved at udlicitere en større del af de kommunale opgaver.
Ifølge en ny analyse fra Dansk Byggeri er der som absolut minimum 2 mia. kr. - og sandsynligvis langt over det dobbelte - at hente, hvis landets 98 kommuner sender flere opgaver i konkurrence blandt private leverandører, skriver dagbladet Børsen fredag.
"Hvis kommunerne ville passe ordentligt på borgernes penge, kunne de sagtens finde midlerne i deres egne kasser. Det krav synes vi, man skulle stille til dem politisk," siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, som også er nået frem til, at der - igen med en konservativ vurdering - er opgaver for i alt 22 mia. kr., som potentielt kunne udføres af private firmaer.
Organisationen har set på, hvor stor andelen af private leverandører er i hver enkelt af landets kommuner. Og modsat tidligere undersøgelser fra bl.a. DI og Cepos er man gået mere konservativt til værks og har undladt blindt at overføre "best practice" fra de allermest udliciteringsivrige kommuner til alle kommuner.
Man har også taget højde for, at nogle opgaver er bedre egnet til private aktører end andre.
"Spørgsmålet er, om bykongerne kan se sig selv beskæftige, ikke måske 3.000 mand, men kun 2.500? Vi mener, at man burde lade graden af private leverandører indgå, når man foretager udligning mellem kommunerne. For hvorfor skal en kommune, der ikke kører sin drift optimalt, nasse på andre kommuner, som måske gør det," spørger Lars Storr-Hansen.
Han foreslår også en slags præmieringsordning med incitamenter til de kommunalpolitikere og embedsmænd, der formår at effektivisere og overholde budgetterne.
Den største andel af af private leverandører har Gribskov Kommune - målt med 2008-tal - med 38,4 pct., mens Norddjurs Kommune skraber bunden med 16 pct. Et af de bizarre eksempler er Kerteminde Kommune på Fyn, som indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har givet lov at hæve skatten næste år.
Det vil indbringe knap 11 mio. kr. ekstra i kommunekassen, men mere end det beløb, 11,4 mio. kr., kunne ifølge Dansk Byggeris analyse være kommet i kassen, hvis andelen af private leverandører blev løftet fra i dag 22,3 pct. til 35,6.
Samme billede tegner sig i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her giver næste års skatteforhøjelse godt 16 mio. kr. ekstra. Heraf kunne over 15 mio. være kommet ind, hvis graden af udlicitering blev sat op fra 21,4 til 30,6 pct.
"Kommunerne skal lære at tænke, at hvad de gør i dag, kan de gøre bedre i morgen. Vi anerkender, at der er en proces i gang, men det går meget langsomt," siger Lars Storr-Hansen til Børsen.
[email protected]
Flere af de kommuner, som næste år hæver skatterne med i alt en halv mia. kr., kunne have skaffet alle pengene - og langt flere til - ved at udlicitere en større del af de kommunale opgaver.
Ifølge en ny analyse fra Dansk Byggeri er der som absolut minimum 2 mia. kr. - og sandsynligvis langt over det dobbelte - at hente, hvis landets 98 kommuner sender flere opgaver i konkurrence blandt private leverandører, skriver dagbladet Børsen fredag.
"Hvis kommunerne ville passe ordentligt på borgernes penge, kunne de sagtens finde midlerne i deres egne kasser. Det krav synes vi, man skulle stille til dem politisk," siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, som også er nået frem til, at der - igen med en konservativ vurdering - er opgaver for i alt 22 mia. kr., som potentielt kunne udføres af private firmaer.
Organisationen har set på, hvor stor andelen af private leverandører er i hver enkelt af landets kommuner. Og modsat tidligere undersøgelser fra bl.a. DI og Cepos er man gået mere konservativt til værks og har undladt blindt at overføre "best practice" fra de allermest udliciteringsivrige kommuner til alle kommuner.
Man har også taget højde for, at nogle opgaver er bedre egnet til private aktører end andre.
"Spørgsmålet er, om bykongerne kan se sig selv beskæftige, ikke måske 3.000 mand, men kun 2.500? Vi mener, at man burde lade graden af private leverandører indgå, når man foretager udligning mellem kommunerne. For hvorfor skal en kommune, der ikke kører sin drift optimalt, nasse på andre kommuner, som måske gør det," spørger Lars Storr-Hansen.
Han foreslår også en slags præmieringsordning med incitamenter til de kommunalpolitikere og embedsmænd, der formår at effektivisere og overholde budgetterne.
Den største andel af af private leverandører har Gribskov Kommune - målt med 2008-tal - med 38,4 pct., mens Norddjurs Kommune skraber bunden med 16 pct. Et af de bizarre eksempler er Kerteminde Kommune på Fyn, som indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har givet lov at hæve skatten næste år.
Det vil indbringe knap 11 mio. kr. ekstra i kommunekassen, men mere end det beløb, 11,4 mio. kr., kunne ifølge Dansk Byggeris analyse være kommet i kassen, hvis andelen af private leverandører blev løftet fra i dag 22,3 pct. til 35,6.
Samme billede tegner sig i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her giver næste års skatteforhøjelse godt 16 mio. kr. ekstra. Heraf kunne over 15 mio. være kommet ind, hvis graden af udlicitering blev sat op fra 21,4 til 30,6 pct.
"Kommunerne skal lære at tænke, at hvad de gør i dag, kan de gøre bedre i morgen. Vi anerkender, at der er en proces i gang, men det går meget langsomt," siger Lars Storr-Hansen til Børsen.
[email protected]
