Med den nye udlændingeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er det 14. gang siden 2001, at udlændingeloven underkastes gennemgribende ændringer. Hver gang betyder det nye krav til udlændinge i Danmark, og det er et problem for retssikkerheden, fordi en gruppe borgere aldrig med sikkerhed ved, hvilke regler der gælder for dem, mener kritikere.