"
2. marts - Bangladesh: Premierministeren udtaler at censuren er afskaffetI Bangladesh har premierminister Sheikh Hasina udtalt, at der nu hverken hersker formel eller uformel censur i landet. Premierministeren gjorde bl.a. opmærksom på, at regeringen har nedsat en kommission, der skal sikre en fri strøm af information til offentligheden - og at det nu er tre år siden en journalist sidst er blevet arresteret.
1. marts - Ghana: Radio-direktør opfordrer medierne til selvcensurMr. Yaw OwusuAaddo er radiochef for Ghana Broadcast Corporation. Han udtalte på et møde i mandags, at landets medier bedst kan beskytte den redaktionelle frihed ved at censurere sig selv. Alternativet kan blive, at 'folket tager vores frihed fra os', som han udtrykker det.
29. februar - Pakistan: Arrestordre mod pastor Terry Jones for blasfemiRetten i Jhang i Pakistan har udstedt arrestordre mod den amerikanske pastor Terry Jones for blasfemi. Der er tale om samme retsinstans som den, der har krævet Flemming Rose arresteret, sammen med Facebooks Mark Zuckerberg - også for blasfemi. Pastor Jones blev sidste år verdenskendt for at brænde en koran, og det er netop denne forseelse, den amerikanske præst kræves arresteret for. Anmelderen udtaler til pressen, at koran-afbrændinger er international terrorisme.
28. februar - Pakistan: Arrestordre mod Flemming Rose og Mark ZuckerbergI blasfemisagen fra Pakistan, har de pakistanske medier nu offentliggjort navnene på to af de sigtede. Heraf den ene dansker. Danskeren er Morgenavisen Jyllands-Postens udlandsredaktør, Flemming Rose. Det andet offentliggjorte navn er Facebooks stifter og CEO, Mark Zuckerberg.
28. februar - Pakistan: Danskere anmeldt for blasfemi på nettetI den pakistanske by Jhang, har politiet registreret en anmeldelse mod fire danske statsborgere. De fire danskere er anmeldt for at have overtrådt landets strenge blasfemi-paragraf. Den angivelige forbrydelse består i at have lagt tekster ud på internettet, der betragtes som blasfemiske og som kan læses i hele Pakistan - og dermed også i Jhang. De fire danskeres identitet er endnu ukendt.
27. februar - Danmark: Dom åbner for hårdhændet censur á la Kina og IranI Danmak er det muligt at opnå en retskendelse på, at internetudbydere skal lukke forbindelsen til bestemte hjemmesider. I sidste uge fældede fogedretten på Frederiksberg en sådan dom, hvor teleselskabet '3' blev forbudt at formidle adgang til hjemmesiden www.grooveshark.com. I Dagbladet Information skriver Christian Panton, Aslak Rensby, Henrik Chulu og Troels Møller fra Bitbureauet om de betænkelige konsekvenser for ytringsfriheden her i landet.
24. februar - Indien: Censur er en kortsigtet visionDen Asiatiske menneskerettigheds Kommission har udsendt en udtalelse om Indiens forsøg på at indføre censur på de sociale sider på nettet. Blandt andet hedder det i udtalelsen, at 'censur er en kortsigtet vision. Indien må vågne op til den kendsgerning, at censur ikke er en acceptabel norm i verden af i dag'.
23. februar - Saudi Arabien: ledende islamisk retslærd kræver 23-årig blogger henrettetDen 12. februar bragte Udkigsposten historien om den 23-årige klummeskriver Hamza Kashgari, der blev anholdt for angiveligt at have fornærmet islams profet. Nu gør en af køngedømmets ledende retslærde det klart, at han ikke skal regne med benådning. 'Enhver, der fornærmer Gud eller profeten bær dræbes', udtaler han om sagen mod den 23-årige.
"