Udkantsdanmark: Ti huse, der er billigere end en bil

I Danmarks yderområder koster husene ofte det halve af tilsvarende huse i og omkring storbyerne

Ikke angivet Ikke angivet,

13/08/2010

I Danmarks yderområder koster husene ofte det halve af tilsvarende huse i og omkring storbyerne.
Men der er også huse, der er langt billigere og billigere end lejligheder i de større byer: Her er ti eksempler på villaer, der koster mindre end en af Danmarks mest solgte biler, en VW Golf.
Det vil også sige, at man med en udbetaling på 25.000 kroner og en månedlig ydelse på omkring 1.500 kroner kan få eget tag over hovedet og i mange tilfælde en stor have.
Det dyreste af de ti huse koster 210.000 kroner og ligger på Gl. Åstedvej i Roslev. Villaen er på 81 kvm. og har termoruder med plastrammer. Der er tre værelser på 1. sal, og der hører carport og udhus til ejendommen, der dog som mange andre huse i denne prisklasse trænger til en kærlig hånd. Huset har stået til salg i et års tid.