I et land som Danmark, hvor alle er erklæret demokrater, er det skræmmende, at vi ikke har en seriøs debat om demokratiet. Alt for mange er enige om, at indretningen af vores demokrati er på den mest optimale måde. Man bliver nærmest betegnet som kætter, hvis man vil ændre noget ved demokratiet i Danmark, selvom det danske demokrati har åbenlyse demokratiske problemer.
Enkelte kritikere vil have ændret grundloven, men det handler om, at man gerne vil have bestemte rettigheder indskrevet i grundloven. De borgerlige vil have styrket befolkningens rettigheder, så staten ikke har samme magt som i dag. Socialister vil have flere sociale rettigheder indskrevet i grundloven. Det er ikke en decideret diskussion om demokratiform og demokratistruktur, man ønsker. Jeg ved ikke, om det skyldes mangel på fantasi, eller om man er bange for at blive kaldt anti-demokrat, hvis man kritiserer vores nuværende demokratistruktur. I Danmark er antidemokrat noget af det værste, man kan kalde andre. Det er vel kun nazist, der er et værre ord i Danmark.
Da fantasien åbenbart ikke er ude i samfundet blandt alle disse såkaldte demokrater, så vil jeg nævne en række punkter, som man kan gå i gang med at debattere. Det er ændringer, som vil gøre vores demokrati mere demokratisk.
Demokratiform
Det helt overordnede er, om repræsentativt demokrati nødvendigvis er det bedste for samfundet. En anden mulighed kunne være at indføre flere direkte valg, hvor borgerne oftere skal tage stilling til politiske problemstillinger. I Schweiz er denne metode utrolig populær. Modstanden mod denne metode er gerne, at man ikke mener, at befolkningen er oplyste nok til at overskue samfundets problemstillinger, da de bare vil have mere og mere, selvom det ikke altid kan lade sig gøre rent økonomisk. For nylig viste en undersøgelse dog, at flertallet af danskerne vil fjerne efterlønnen. Mere direkte valg behøver ikke at betyde, at folk bare vil have flere penge fra staten. Det kan ligeså godt være, at folk gerne vil beholde deres penge selv. Det er desuden absurd at argumentere for, at folk er kloge nok til demokrati, men at de simpelthen ikke kan styre for meget demokrati.
Spærregrænse
I Danmark skal et parti have min. 2% af stemmerne for at komme ind i Folketinget. Det svarer til, at man får 4 mandater i Folketinget. Det burde være sådan, at hvis der er nok vælgere, der stemmer på en, så skal man også have de mandater, som vælgerne ønsker. Det er problematisk, at man kun lytter til vælgere, som stemmer på politiske partier af en vis størrelse. Et parti med to mandater har ligeså meget ret til at være i Folketinget, som er parti med fire mandater. Den nye spærregrænse burde derfor være på et mandat.
Blanke stemmer
På Folketingets hjemmeside skriver de, at man kan stemme blankt, hvis man vil vise, at man interesserer sig for demokrati, men dog ikke kan lide nogen af kandidaterne. De skriver endvidere, at en blank stemme bliver optalt som en ugyldig stemme. Vi har altså her at gøre med en gruppe, som rent faktisk har taget stilling til demokratiet, man bare ikke synes, at nogen af kandidaterne er kvalificerede. Jeg foreslår, at hvis man stemmer blankt, så stemmer man på et tomt sæde, da man ikke ønsker en politiker i Folketinget. Hvis der er nok blanke stemmer i Folketinget til et mandat, så skal der være et tomt sæde i Folketinget.
Opstillingsberettiget
Partier må kun stille op, hvis de indsamler et vist antal stemmer. Man skal have det, der svarer til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg, for at kunne blive opstillingsberettiget. Det svarer til omkring 20.000 underskrifter.
Denne ordning er en kæmpe fordel for de allerede eksisterende partier, da man på den måde let kan holde nye partier ude af et kommende folketingsvalg. Hvis vælgerne gerne vil stemme på et nystartet parti, så skal de have mulighed for det. At det vil betyde, at mange partier stiller op til et folketingsvalg er kun positivt, da det styrker den demokratiske idé. I et demokrati bør alle have mulighed for at komme ud med deres holdninger.
Lad demokratidiskussionen begynde.
