Vi hører meget om at uligheden i verden er stigende. I alle lande oplever man stigende ulighed, fremfører f.eks. Cevea (den røde tænketank) - og råber vagt i gevær.
Vi skal uligheden til livs.
Hvad foreslår man så som løsning? Løsningen er uddannelse, når man spørger venstrefløjen. Det er både regeringen og fagbevægelsen enige i.
Men hvad resulterer øget uddannelse så i...? Jo, det resulterer i, at man i en periode vil gå til en meget lav løn (SU eller lærlingeløn), dernæst arbejdsløs et stykke tid, måske (også lav løn), dernæst som uerfaren i et job, senere erfaren og til sidst som ekspert. Inden man ender på pension, igen til en lav "løn".
Springet - fra SU til ekspertløn - som der advokeres for - er meget stort. Hvorimod de nutidige indkomsttrin fra arbejdsløs til ufaglært, er meget små. Man mener altså løsningen er at folk igennem livet får en større lønforskel, men for landet som helhed vil det betyde en stigende GINI-koefficient. Ikke en lavere. Velstanden generelt øges godt nok - men det er slet ikke fokus - og det er hele problemet.
Præcis dette fænomen ser vi i verden generelt. I alle lande, stort set, stiger uligheden. For forskellen på de laveste og højeste indkomster stiger, efterhånden som flere og flere finder ud af at skabe successfulde virksomheder og gode job. Men den ulighed er globalt set med til at gøre hele verdens befolkning mere lige. Og derfor er uligheden globalt set, faktisk faldende.
Stigende ulighed er løsningen, og stigende ulighed nationalt medfører faldende ulighed globalt - samt generelt øget velstand.
Slet ikke så ringe, hva'?
Men hvorfor så ikke fortælle det gode budskab - at verden bliver mere og mere rige? Tjo. Det er der jo ikke kamp og penge i, vel...
http://punditokraterne.dk/2014/05/01/allevegne-stiger-gini-bare-ikke-i-verden/
