Hele debatten om "Social Dumping" er ved at køre totalt af sporet. Det er som om at venstrefløjen tror, at Danmark er en isoleret ø, hvor vi dikterer verdens tilstand.
Hele vores samfund er basalt set bygget op ud fra princippet om fri prissætning - udbud og efterspørgsel regulerer markedet. Men af en eller anden grund, skal det princip nu sættes ud af kraft.
Rasmus Brygger (LAU) sagde det så klart den anden dag i en debat: "Jeg kunne ikke leve af den løn, nogen ville betale mig for at spille fodbold. Er det også uretfærdigt?"
Og det ramte fuldstændig hovedet på sømmet.
Er udbuddet af arbejdskraft for stort til et givent arbejdsmarked, så falder prisen på arbejdskraften. Man skal være noget særligt. Have bestemte og særlige kvalifikationer for at kunne hæve sig over bundniveauet. Præcis derfor får nogle fodboldspillere meget høje lønninger - mens andre får næsten ingenting. Kommer der et nyt fjernsyn der kan noget mere, falder prisen på det gamle. Eller har forhandleren fået for mange på lager, holder han udsalg.
Sådan fungerer samfundet.
Heldigvis er det danske samfund indrettet til netop at gøre noget ved den problemstilling. For vi har et uddannelsessystem, der er gratis og som sætter os i stand til at dygtiggøre os og finde de ting vi brænder for og er gode til - og danskere er generelt ikke bange for at dele viden og øse ud af deres know-how, så man kan tilegne sig ny viden på mange andre måder også, hvis ikke lige skolebænken er sagen.
Derfor kan og skal man hele tiden dygtiggøre sig. Hele tiden lære mere og lære nyt. For så kan man også hæve sig over bundniveauet og er ikke længere være nervøs for job og løn. Det burde være det budskab, der blev prædiket fra venstrefløjen og fagbevægelsen. At man skal finde det man er god til, og udvikle og sælge det - ikke standardproduktet, som de har pakket ind i en overenskomst.
Ikke alle fodboldspillere får en høj løn - for det er de simpelthen ikke værd... men det er vel for pokker ikke Social Dumping.
