Af Lars Helleskov Engelbrektsen:
Velfærdsstaten er, med mindre den selv sætter grænserne for sit eget udbud, et bundløst kar, der kun er med til - med filosoffen Ole Thyssens ord - at accelerere hjælpeløsheden, fordi den hele tiden bekræfter, at hvis der er et problem, træder velfærdsstaten til, også selv om denne måtte have andre og vigtigere opgaver at tage sig af. Eller burde begrænses til få velvalgte områder.
