Selvom Thomas Hoffmann er ‘Professor i Koranstudier’, så holder han sig langt væk fra Islams religiøse kildegrundlag, men lidt har også ret. Sjælden kritisk indlæg i Weekendavisen – Ubehagelige svar.
“I det følelsesladende kølvand på fænomenet Yahya Hassan og debatten om et Danmark, der ikke bare er et gammeldansk under-Danmark, men tillige et etnisk og religiøst nydansk under-Danmark, kunne man godt trænge til lidt kølig information om… muslimer.
… Bevæbnet med de rette spørgsmål og et statistisk signifikant antal interviewofre finder man naturligvis ikke sandheden, men man kan måske få et fingerpeg med lidt mere tyngde og retvisning end ren og skær intuition og anekdotisme. Sådanne studier kan faktisk udpege herskende tendenser og attituder i befolkningsgrupper og således relativere den refleksagtige besværgelse om, at vi skam alle er meget forskellige, herunder muslimer.
ET sådant sociologisk-statistisk studie er just blevet publiceret i Tyskland af Ruud Koopmann, professor i sociologi og migration ved Humboldt Universitetet i Berlin. Emnet er fundamentalisme og dens status blandt muslimer og kristne i Vesteuropa.
I overskriftsform viser Koopmanns studie, at religiøs fundamentalisme og såkaldt outgroup-fjendtlighed er særdeles udbredt blandt muslimer i Vesteuropa. Outgroup, eller udegruppe, er en sociologisk term for en social gruppering, der ikke tilhører ens egen gruppe og som sådan er dømt ‘ude’ med mistillid og fjendtlighed.
Men udbredt i forhold til hvad må man naturligvis spørge? Det er her kontrolgruppen og sammenligningsgrundlaget kommer ind i billedet, dvs. Vesteuropas kristne og deres eventuelle fundamentalisme og fjendtlighed. Ofrene for denne fjendtlighed er i begge tilfælde defineret som jøderne og de homoseksuelle og henholdsvis muslimerne for de kristne og Vesten for muslimerne.
Hvis man hidtil har troet, at religiøs fundamentalisme er nogenlunde lige udbredt blandt kristne og muslimer, bør man ifølge Koopmann tro om. Fundamentalisme er vitterlig et minoritetssynspunkt blandt kristne, men derimod majoritetssynspunktet blandt muslimer.Og, fortsætter Koopman, hvis man hører til dem, der tror, at muslimerne måske nok er mere fundamentalistiske end de kristne, men at dette alene skyldes deres migrationssituation og sociale udsathed, bør man også være parat til at revurdering.
Her er der ikke plads til gennemgå alle tallene og søjlediagrammerne, men på spørgsmålene, der måler fundamentalisme, svarede 75 procent af muslimerne, at der kun fandtes én rigtig udlægning af Koranen, og 65 procent angav, at de religiøse love var vigtigere end de sekulære. … Med hensyn til udegruppefjendtlighed svarede 56 procent af muslimerne, at de ikke ønskede en homoseksuel som ven, mens 45 procent svarede, at man ikke kunne stole på jøder. De kristnes svar var nede på henholdsvis 11 og ni procent.
Men muslimerne og de kristne har også en tendens til at forstå hinanden som såkaldte udegrupper. Således er 23 procent af de kristne overbeviste om, at muslimerne er ude på at ødelægge Vesten… Muslimerne overtrumfer imidlertid med en fordobling af fjendtlighed, nemlig hele 53 procent, der har det synspunkt, at Vesten er ude på at ødelægge islam. Endelig observerer Koopmann med bekymring, at såvel unge som gamle muslimer scorer højt på fundamentalismeindekset – i modsætning til de kristne, hvor de unge scorer markant lavere end deres kristne seniorer.
Koopmann giver ikke noget svar på, hvorfor fundamentalismen er så udbredt blandt muslimerne, men afviser flere af de gængse forklaringsmodeller. Den forklaring, at muslimerne qua deres migrationssituation og kulturelle fremmedgjorthed skulle være særligt modtagelig for fundamentalisme, passer nemlig ikke godt med, at muslimer i muslimske majoritetsnationer ligeledes scorer højt på fundamentalisme og outgroupfjendtlighed i andre målinger foretaget af det store analysebureau Pew.
… tallenes hovedtrend er vanskelig at affeje, og som sådan må mane til eftertanke mht. fortællingen om, at de muslimske fundamentalister blot er et lille mindretal, der ødelægger det hele for flertallet.Måske er det snarere omvendt – flertallet ødelægger det for de få. Noget kunne tyde på, at tallene simpelthen afspejler det forhold, at islamismen (i al sin variation og interne splittelse) har været den herskende politiskreligiøse fortælling i de sidste 30 år i den islamiske verden.”
