En løsning på eurokrisen kan være en fælles euroobligation, men når EU-Kommissionen onsdag præsenterer et længe ventet forslag om indførelsen af euroobligationer vil det være blottet for konkrete forlag, for tyskerne siger nej.
Det forslag der kommer fra EU-Kommissionen vil tidligst resultere i konkrete forslag næste år, siger en EU embedsmand ifølge euractiv.com.
I en tale mandag i Bruxelles, forsøgte EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso at lægge en dæmper på den tyske frygt for euroobligationer.
Barroso understregede at indførslen af euroobligationer først vil blive introduceret, når de enkelte eurolande er blevet enige om, at eurosamarbejdet kræver mere disciplin i forhold til overholdelsen af de nationale budgetter og mere samarbejde omkring den økonomiske politik i eurozonen.