Vil man være med til at løfte et forpligtende, solidarisk fællesskab? Eller vil man fortsætte ad den hidtidige vej, som minder om den nærige dreng i klassen, som altid er fraværende, når det er hans tur til at betale?
Efter ti års egotrip med VKO er dette det virkelig centrale spørgsmål for Danmarks image udadtil. Er det det sidste, man ønsker, vil Danmark for alvor havne i den europæiske periferi, og relationerne til omverdenen vil blive kølige.