Erdogan´s argument er, at han ønsker at slippe for det militære styre, så hans land kan blive mere frit (for at efterkomme en plan anlagt for medlemskab af det allerede islamiserede EU), men virkeligheden er, at han prøver at omstyrte Tyrkiet´s militær, der afholder landet fra at blive en religiøs stat, en tilstand der allerede på det seneste synes at være tilstedeværende i den tyrkiske kultur.
Tyrkiet´s islamisme funderede regering siger, at konstitutionelle ændringer er nødvendige for at begrænse magten hos landets domstole. De foreslåede reformer har næret frygt for en islamistisk overtagelse.
Det regerende parti AKP siger, at nye juridiske reformer er essentielle for at bringe landets politiske system på linie med kriterierne for optagelse i EU. Men Tyrkiet´s sekulære ser ændringerne som en del af AKP´s plan om at bevæge sig tættere på islamisk fundamentalisme.
Højtstående dommere har været hurtige til at respondere på planerne, kaldende de foreslåede reformer for ukonstitutionelle og anklager regeringen for at bruge liberale reform ideer som et dække over et påtrængende religiøst styre.
