Ja-partierne har hævdet, at der vil blive oprettet en dansk patentdomstol, så retssager om patenttvister kan føres på dansk med en dansk dommer for danske virksomheder.
Det er, sagt på pænt dansk, en tvivlsom påstand, og i hvert fald en påstand med modifikationer.
Politikerne bestemmer ikke, hvor en patentsag skal føres
Det er ikke noget, danske politikere bestemmer, om en retssag om en patentkrænkelse skal føres i det ene eller det andet land. Eller hvem dommeren skal være.
Det vil være sagsøger, der bestemmer, hvor retssagen skal foregå, og valg af sprog er udelukkende en afgørelse for retspræsidenten ved domstolen. Dommerpanelet i enhver retssag vil bestå af tre dommere af forskellig nationalitet, så alene af den grund skal der simultanoversættes.
Det vil kun være i de få sager, hvor en dansk virksomhed anlægger en patentkrænkelsessag, at retssagen vil blive ført ved en dansk patentdomstol.
I langt de fleste retssager, der kommer til at involvere danske virksomheder, vil der være tale om udenlandske virksomheder, der anlægger patentkrænkelsessag mod en dansk virksomhed. Af den simple grund, at danske patenter kun udgør omkring 1% af de udstedte patenter.
Det vil derfor være en forsvindende lille del af de patentkrænkelsesretssager, der involverer danske virksomheder, der vil foregå på dansk og ved en dansk domstol.
Appelsager skal føres ved Patentdomstolens Appelinstans i Luxembourg. Som udgangspunkt på samme sprog som i den oprindelige retssag. Med fem dommere af forskellig nationalitet, bliver oversættelsesomkostningerne formentlig så meget større.
Det bliver dyrere at føre retssag
Danske virksomheder kan selvfølgelig betale simultantolke for at få oversat retsforhandlingerne ved en udenlandsk domstol til dansk, ligesom alle dokumenter skal oversættes, men det vil både være tidskrævende og voldsomt fordyrende i forhold til i dag, hvor danske virksomheder kun kan dømmes i Danmark.
Og i det tilfælde skal taberen af en retssag betale sagsomkostninger herunder alle oversættelsesomkostninger. Det bliver dyrere, hvis retssagen føres på dansk frem for på engelsk, selv om den føres ved en dansk domtol.
Tvivlsomt med en dansk domstol?
Der skal imidlertid føres mindst 100 patentsager om året, før en regional patentdomstol kan etableres, og det vil derfor være tvivlsomt, om der overhovedet kan oprettes en dansk patentdomstol, fordi der ikke vil være sager nok.
Fortielser, fordrejninger og misinformation som i alle EU-spørgsmål
I alle afstemninger om EU-spørgsmål hidtil har de EU-begejstrede partier fortiet sandheden, misinformeret og fordrejet fakta for at få danskerne til at stemme for. Det forholder sig ikke anderledes i spørgsmålet om enhedspatent og patentdomstolen.
Når Patent- og varemærkestyrelsen skriver, at: Hvis Danmark stemmer JA er et flertal af folketingets partier enige om at etablere en lokal afdeling af domstolen, hvor danske virksomheder har mulighed for at føre deres sag i Danmark og tale dansk”
Så er det ikke forkert, men læseren, der ikke bider mærke i, at der tales om, at ”danske virksomheder har mulighed” for at føre sager, men fortier, at i de sager, hvor danske virksomheder står anklaget, kan sagen ikke føres ved en dansk retssag, forledes til at tro, at danske retssager med danske dommere vil være normen. Det vil ikke være tilfældet.
Også Ellen Thrane Nørby fra Venstre fortæller kun den kvarte sandhed: “Det giver en åbenlys fordel for danske virksomheder, at den lokale afdeling af patentdomstolen får dansk og engelsk som sprog, så virksomhederne selv kan vælge, hvilket sprog de ønsker, at deres sager skal føres på.” Igen fortier hun, at det ikke vil være tilfældet i alle de sager, hvor danske virksomheder kan blive slæbt i retten for at overtræde et af de måske million patenter, der snart vil gælde som enhedspatent også i Danmark, hvis der stemmes ja.
Kilder: ”EU-patentsager på dansk er løgn”, http://patentdomstol.eu/eu-patentsager-paa-dansk-er-loegn/
European Patent Office, http://www.epo.org/index.html
