Britta Schall-Holberg (BSH) er åbenbart på vej ud af Venstre. Det er der ikke noget nyt i.
Men efter min mening har hun længe været overflødig, for ikke at sige skadelig for vores parti.
Nu ved hun ikke hvad hun skal stemme.
Tsk-tsk!
På politiken.dk citeres BSH for at have udtrykt fortvivlelse over at Venstre ikke gør nok for at "involvere folk i demokratiet ".
Med forlov: vi liberale mener ikke det er stat og kommunes opgave at involvere borgerne.
Tværtimod.
Ægte liberale mener, at den vigtigste opgave for politikere og vælgere er at, begrænse antallet af offentlige opgaver, på en måde som forhindrer de offentlige i at få pædagogisk, politisk og personlig magt over borgerne og over den socialitet som borgere og erhvervsliv skal fungere i.
Det er - for ægte liberale - det allervigtigste mål.
Vi tror nemlig på, at borgerne involverer sig selv, hvis de føler der er grund til det. Vi er sikre på at borgerne rejser debatter, brokker sig og kritiserer. Og det tror vi på at borgerne vil gøre igen og igen, helt af sig selv - og på egen foranledning.
Forudsætningen for dette er dog, at politikere og vælgere lykkes med at beskytte civilsamfundet mod at blive infiltreret af ansatte fra stat og kommune.
Med "politikere og vælgere" mener jeg "folketingsdemokratiet".
Forudsætningen er altså at, det lykkes for folketingsdemokratiet at beskytte borgerne mod at blive redskab for andre.
Derfor må vi liberale hele tiden være opmærksomme på om civilsamfundet er frit.
Og vi må råbe vagt i gevær hvis fx børn eller forældre pludseligt begynder at demonstrere ukritisk til fordel for dem der passer eller uddanner deres børn. Eller hvis unge - der er under uddannelse eller som netop er blevet færdige - tror på at de har ret til at smadre ruder, tæske andre, bære masker og kaste med brosten. Eller hvis plejehjemsbeboere og andre beboere af døgninstitutioner - og deres pårørende - alt for ofte besynger kvaliteterne hos dem der har total magt over deres hverdag. Uden at kritisere. Eller hvis det viser sig at forskellige sekter har overtaget dele af civilsamfundet, for eksempel arbejdspladserne - eller familierne - eller firmaerne, på måder så de kan opdrage, forme og tvinge. Hvis fx fagforeninger kan tvinge virksomheder til at indgå aftaler med bestemte partnere. Eller medarbejdere til at melde sig ind i bestemte foreninger. Og måske endda kan mobbe politiske modstandere ud af arbejdsmarkedet. Eller hvis scientology, indre mission, muslimske sekter, moon og fremmede magter opnår en tilsvarende magt.
Så skal vi liberale gå på barrikaderne. Og kæmpe for borgernes frihed.
I Venstre mener vi at den frihed vi kan opnå på borgernes vegne, ved at beskytte dem mod at blive formet og opdraget af offentligt ansatte, fagforeningsfolk og andre sekter, vil give borgerne overskud og frihed.
Og det er en liberal grundholdning at netop personligt overskud hos den enkelte, er dét der skal til, både for at skabe mere vækst og gode, sunde liv. Og for at bevare og styrke demokratiet.
Der er ikke brug for folkeopdragelse.
Vi tror på at den voksne, selvstændige, frihedselskende og ansvarlige vælger altid vil støtte op om dette mål.
Britta Schall Holberg har altså misforstpået en hel del når hun beklager sig over at Venstre ikke gør nok for at "involvere folk i demokratiet ".
Så det er godt hvis vi kommer af med BSH.
Ingen ægte liberale vil savne hende.
Og hvis der er flere af hendes slags må de efter min mening gerne gøre hende følgeskab.
Ud af røret...
Mvh Ane K
TILFØJELSE:
Som følge af en meget relevant kommentar fra Mathias Føns som forsvarer decentralisering, vil jeg gerne tilføje:
Kære Mathias Føns,
Først og fremmest tak for din kommentar.
Jeg forstår godt synspunktet.
I mange år har socialisterne jo argumenteret for at decentralisere demokratiet.
Det har de dog kun gjort fordi de har deres egne folk placeret ude i den lokale civile socialitet til at styre holdningsdannelsen.
Så selvom jeg sådan set er enig i synspunktet - at demokratiet skal decentraliseres - så mener jeg altså ikke det skal gøres ved at give de offentligt ansatte og deres menneskeflokke mere magt.
I stedet skal man decentralisere demokratiet ved at den enkelte borger får mere magt over sig selv og sine egne affærer. Altså mere frihed til borgere og erhvervsliv.
De offentligt ansatte er jo rigtigt gode til at sælge det de udøver som 'demokrati' eller som 'opdragelse til demokrati'. Det må man sige.
Men reelt har de jo både pædagogisk, personlig, social, psykologisk og politisk magt over borgerne i disses hverdag. Og det er ikke demokrati. Det er i hvert fald ikke liberalt demokrati.
Det er totalitært.
Og baserer sig på en fuldkommen sammenblanding af den dømmende, udøvende og lovgivende magt.
Jeg mener, at centralisering og begrænsing af det offentliges opgaver skærper kvaliteten.
Og hvis demokratiet samtidigt synliggør resultaterne i det offentlige og stiller krav til de offenbtligt ansatte vil det skærpe kvalitetten rigtigt meget.
Samtidigt tror jeg på, at centralisering beskytter den enkelte borger mod at blive socialt isoleret hvis hun kritiserer systemet. Borgere der er kritiske har større mulighed for at bevare deres socialitet, når det samfund de kritiserer ikke samtidigt har magt over deres socialitet.
Det giver mere ytringsfrihed.
Jeg kan også sige det lidt mere barskt: offentligt ansatte og deres fagforeningers magt over den cicile danskers socialitet, ligner temmelig meget den kontrol som STASI havde over den østtyske socialitet.
Men jeg håber at det fremgår at jeg altså også går ind for decentralisering.
Det skal bare være en decentralisering der giver den enkelte borger mere magt over eget liv og egne affærer.
Ikke en decentralisering der giver mere magt til de offentligt ansatte og de flokke af mennesker de kontrollerer.
mvh Ane K
