LEDER: Nu gik det lige så godt for Trykkefrihedsselskabet. Man havde med oprettelsen af det rådgivende organ TFS Rådet fået personer som Naser Khader, Søren Pind og Kathrine Lilleør tilknyttet, så man var godt på vej til at blive mainstream i den politiske debat og ikke blot et selskab for Søren Krarup-hangarounds fra Den Danske Forening-dagene. Men så smadrede formand Lars Hedegaard det hele med et julefrokost-interview med den "platoniske filosof" Asger Trier Engberg, og de nævnte personer meldte sig ud igen.
I dag må selskabet derfor konstatere, at det aldrig har været længere fra målet om at slippe af med det ekstremisme-mærkat, som ingen, der gerne vil påvirke samfundsdebatten, ønsker at have siddende på sig. End ikke Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, vil nu stå på mål for Trykkefrihedsselskabet og dets formand:
"Jeg synes, at både Jesper Langballe og Søren Krarup skal lade Lars Hedegaard klare ærterne selv i forhold til de meget grove og generaliserende udtalelser om muslimer," lyder hendes kommentar til de af hendes gruppefæller i Folketinget, som har forsøgt at forsvare Hedegaard.
Sikke en nedtur for Trykkefrihedsselskabet. Men en fortjent nedtur. Trykkefrihedsselskabet kunne have udviklet sig til et bredt forankret samlingspunkt i forsvaret for ytringsfriheden og kunne som en naturlig konsekvens af det også have brugt betydelige kræfter på de trusler, som kommer fra islamister og deres apologeter, uden at have mistet det folkelige fodfæste. Det var imidlertid ikke nok for de ledende folk i selskabet, som tydeligvis havde andre ambitioner fra starten: Man ville være en fanatisk antimuslimsk forening med dagdrømme om egen heroisk indsats i en - efter egen opfattelse - igangværende civilisationskrig på dansk grund. Ytringsfriheden var blot med for et syns skyld, i erkendelse af at flere danskere kan bakke op om den end om et korstog mod herboende muslimer.
Så nu sidder man så der for sig selv. End ikke Pia Kjærsgaard vil bakke op. Ach, du lieber Augustin, Alles ist weg, weg, weg!
I dag må selskabet derfor konstatere, at det aldrig har været længere fra målet om at slippe af med det ekstremisme-mærkat, som ingen, der gerne vil påvirke samfundsdebatten, ønsker at have siddende på sig. End ikke Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, vil nu stå på mål for Trykkefrihedsselskabet og dets formand:
"Jeg synes, at både Jesper Langballe og Søren Krarup skal lade Lars Hedegaard klare ærterne selv i forhold til de meget grove og generaliserende udtalelser om muslimer," lyder hendes kommentar til de af hendes gruppefæller i Folketinget, som har forsøgt at forsvare Hedegaard.
Sikke en nedtur for Trykkefrihedsselskabet. Men en fortjent nedtur. Trykkefrihedsselskabet kunne have udviklet sig til et bredt forankret samlingspunkt i forsvaret for ytringsfriheden og kunne som en naturlig konsekvens af det også have brugt betydelige kræfter på de trusler, som kommer fra islamister og deres apologeter, uden at have mistet det folkelige fodfæste. Det var imidlertid ikke nok for de ledende folk i selskabet, som tydeligvis havde andre ambitioner fra starten: Man ville være en fanatisk antimuslimsk forening med dagdrømme om egen heroisk indsats i en - efter egen opfattelse - igangværende civilisationskrig på dansk grund. Ytringsfriheden var blot med for et syns skyld, i erkendelse af at flere danskere kan bakke op om den end om et korstog mod herboende muslimer.
Så nu sidder man så der for sig selv. End ikke Pia Kjærsgaard vil bakke op. Ach, du lieber Augustin, Alles ist weg, weg, weg!
