LEDER: De politiske kommentatorer er begyndt at analysere på den socialdemokratiske socialstats angiveligt forestående endeligt. Her er ét eksempel. Her er et andet. Forklaringerne på, hvorfor det vil ske er varierende, så lad os da få endnu en - den rigtige:
Illusionen om, at socialstaten er gratis eller sågar en overskudsforretning for almindelige, arbejdende danskere, er på retur. Den økonomiske krise og det forhold, at pyramidespilskonceptet ikke kan opretholdes, fordi indtaget af unge mennesker med et langt arbejdsliv foran sig i bunden af pyramiden ikke længere overstiger antallet af ældre mennesker, der tjekker ud til pensionering i toppen, men tværtimod bliver mindre, har gjort det klart, at der venter en stor regning for årtiers offentligt overforbrug - og at nogen skal betale den.
Med et omskrevet Bastiat-citat: Den socialdemokratiske socialstat er det store bedrag, ifølge hvilket enhver kan leve på alle andres regning - og det bedrag er nu blevet afsløret for bredere kredse end tidligere.
Reformorienterede liberale står heldigvis klar med svaret på, hvordan den økonomiske balance kan genoprettes i vores samfund:
* Forbindelsen mellem at yde og at nyde skal genoprettes.
* Værdiskabelse skal belønnes ved at skaberen får mere af værdien.
* Det personlige ansvar skal igen i højsædet. Mennesker tilskyndes til at træffe forkerte valg, hvis de selv kan høste de positive effekter af valgene, men kan sende omkostningerne videre til skatteyderne.
Intet af dette er til hinder for, at man kan give mennesker, der er havnet i nød, en hjælpende hånd. Men det er nødvendigt at skelne mere, end vi gør i dag, hvor omfordelingen foretages mellem de 80 procent rigeste i befolkningen og de 80 procent fattigste, og hvor adgangen til at blive anerkendt som "fattig" er for nem.
