Conoco Phillips, BP America og Caterpillar trak sig ud af en ledende alliance af forretning og miljøgrupper, der presser på for klimaforandringslovgivning, angivende klager over, at lovene i betragtning er urimelige overfor amerikansk industri.
De tre selskabsgiganter i en ledende alliance af forretningsliv og miljøgruppers pludselige retræte kunne være dødsvarslet for klimaforandringslovgivningens lovgivere.
Conoco Phillips, BP America og Caterpillar har bekendtgjort, at de vil trække sig ud af det amerikanske Climate Action Partnership, angivende klager over, at lovgivningen, der nu foreligger Kongressen, er urimelig overfor amerikansk industri.
BP talsmand Ronnie Chappel siger, at bekendtgørelsen ikke er en erklæring om klimaforandringslovgivningens sandsynlige fejlslag.
"Jeg ville aldrig spekulere i, hvad der vil ske med et afventende stykke lovgivning", siger Chappell.
Men han siger, at lovene på bordet ikke længere er i overensstemmelse med, hvad USCAP visionerede for klimaforandringslovgivningen. Han siger at lovgivningen - inklusive en lov vedtaget i Repræsentanternes Hus, men strandede i Senatet - ikke forsyner de amerikanske raffinaderier med tilstrækkelige beskyttelser.
Hvis nogen love vedtages, vil de resultere i mere olie import, lukning af amerikanske raffinaderier og tab af amerikanske arbejdspladser. Plus, siger han, er det for hårdt for transport sektoren.
"Vi mener ikke, at de afventende love i Kongressen er i overensstemmelse med USCAP oplægget, idet en uforholdsvis stor del af udledningsreduktionerne og uforholdsmæssigt store dele af omkostningerne falder på transportsektoren og på transport af forbrugere og bilister", siger han.
Både BP America og Caterpillar er grundlæggere af gruppen.
Bestyrelsesformand for Conoco Phillips Jim Mulva siger også i en erklæring, at lovgivningen fra Repræsentanternes Hus og Senatet "forfordelte transportsektoren og dens forbrugere" og "urimeligt straffede" hjemlige raffinaderier, der på ulige vilkår ville skulle møde international konkurrence.
"Vi mener at større opmærksomhed og ressourcer behøves dedikeret til omgørelsen af disse forpassede muligheder, og vore handlinger i dag er en del af denne bestræbelse", siger han.
Selskaberne beskriver deres tilbagetrækning fra gruppen som en måde på andre måder at advokere for klimaforandringslovgivning.
"Vor position om behovet for omfattende klimaforandringslovgivning har ikke ændret sig", siger Chappell. "Vi kan blive en mere effektiv stemme i klimaforandringsdebatten, hvis vi deltager som BP og ikke som del af en større organisation....Vi vil stadig være meget baktive i klimaforandringsdiskussionerne, og vi vil stadig advokere for lovgivning, der tilpasser sig USCAP oplægget".
USCAP frigav en kort erklæring, der bekendtgjorde, at selskabsmedlemmer forlod organisationen. Gruppen siger, at selskaberne" skaffede uvurderlig assistance, ekspertise og signifikant dedikering af tid og ressourcer" i fremdriften mod en stor klima lov.
Gruppen gentog sit synspunkt, at Kongressen burde handle på klima lovgivningen i år.
"Vi mener, at amerikansk handling på engergi og klima lovgivning i 2010, vil bevare og skabe amerikanske job, sikre vor fremtidige energi og generere ny investeringer i ren global energi økonomi", siger erklæringen.
Erklæringen bemærkede, at selvom tre selskaber forlader gruppen, har andre nyligt tilsluttet sig, og USCAP "forventer nye medlemmer i de kommende måneder".
Presset for klimaforandringslovgivning er blevet vanskeliggjort af mere end blot bekymring over dens påvirkning af amerikansk økonomi. Det rekord store snefald i Washington DC og andre dele af landet har næret skeptikere, der ser den snedækkede hovedstad som bevis på, at global opvarmning er en myte, selvom videnskabsmænd argumenterer, at temperaturen over en længere periode er steget, og at ekstremt vejr - endog sne - kan være et tegn på klimaforandring.
FN´s klimaforandringskonference i København i december endte med en ikke-bindende aftale. Og dette gik forud for kontroversen over lækkede e-mails fra det britiske Climate Research Unit, der syntes at vise videnskabsmænd diskuterende måder at skjule visse klimadata.
Tilføj til dette republikaneren fra Massachusetts Scott Brown´s valg til det amerikanske senat i januar - en sejr der brød demokraternes 60 stemmers obstruktionssikre flertal.
Det konservative Competitive Enterprise Institute opfatter de tre selskabers afgang fra USCAP som et tegn på, at "udledningskvote lovgivningen i USA er død, og at global opvarmnings alarmeringen hastigt kollapser".
De tre selskabsgiganter i en ledende alliance af forretningsliv og miljøgruppers pludselige retræte kunne være dødsvarslet for klimaforandringslovgivningens lovgivere.
Conoco Phillips, BP America og Caterpillar har bekendtgjort, at de vil trække sig ud af det amerikanske Climate Action Partnership, angivende klager over, at lovgivningen, der nu foreligger Kongressen, er urimelig overfor amerikansk industri.
BP talsmand Ronnie Chappel siger, at bekendtgørelsen ikke er en erklæring om klimaforandringslovgivningens sandsynlige fejlslag.
"Jeg ville aldrig spekulere i, hvad der vil ske med et afventende stykke lovgivning", siger Chappell.
Men han siger, at lovene på bordet ikke længere er i overensstemmelse med, hvad USCAP visionerede for klimaforandringslovgivningen. Han siger at lovgivningen - inklusive en lov vedtaget i Repræsentanternes Hus, men strandede i Senatet - ikke forsyner de amerikanske raffinaderier med tilstrækkelige beskyttelser.
Hvis nogen love vedtages, vil de resultere i mere olie import, lukning af amerikanske raffinaderier og tab af amerikanske arbejdspladser. Plus, siger han, er det for hårdt for transport sektoren.
"Vi mener ikke, at de afventende love i Kongressen er i overensstemmelse med USCAP oplægget, idet en uforholdsvis stor del af udledningsreduktionerne og uforholdsmæssigt store dele af omkostningerne falder på transportsektoren og på transport af forbrugere og bilister", siger han.
Både BP America og Caterpillar er grundlæggere af gruppen.
Bestyrelsesformand for Conoco Phillips Jim Mulva siger også i en erklæring, at lovgivningen fra Repræsentanternes Hus og Senatet "forfordelte transportsektoren og dens forbrugere" og "urimeligt straffede" hjemlige raffinaderier, der på ulige vilkår ville skulle møde international konkurrence.
"Vi mener at større opmærksomhed og ressourcer behøves dedikeret til omgørelsen af disse forpassede muligheder, og vore handlinger i dag er en del af denne bestræbelse", siger han.
Selskaberne beskriver deres tilbagetrækning fra gruppen som en måde på andre måder at advokere for klimaforandringslovgivning.
"Vor position om behovet for omfattende klimaforandringslovgivning har ikke ændret sig", siger Chappell. "Vi kan blive en mere effektiv stemme i klimaforandringsdebatten, hvis vi deltager som BP og ikke som del af en større organisation....Vi vil stadig være meget baktive i klimaforandringsdiskussionerne, og vi vil stadig advokere for lovgivning, der tilpasser sig USCAP oplægget".
USCAP frigav en kort erklæring, der bekendtgjorde, at selskabsmedlemmer forlod organisationen. Gruppen siger, at selskaberne" skaffede uvurderlig assistance, ekspertise og signifikant dedikering af tid og ressourcer" i fremdriften mod en stor klima lov.
Gruppen gentog sit synspunkt, at Kongressen burde handle på klima lovgivningen i år.
"Vi mener, at amerikansk handling på engergi og klima lovgivning i 2010, vil bevare og skabe amerikanske job, sikre vor fremtidige energi og generere ny investeringer i ren global energi økonomi", siger erklæringen.
Erklæringen bemærkede, at selvom tre selskaber forlader gruppen, har andre nyligt tilsluttet sig, og USCAP "forventer nye medlemmer i de kommende måneder".
Presset for klimaforandringslovgivning er blevet vanskeliggjort af mere end blot bekymring over dens påvirkning af amerikansk økonomi. Det rekord store snefald i Washington DC og andre dele af landet har næret skeptikere, der ser den snedækkede hovedstad som bevis på, at global opvarmning er en myte, selvom videnskabsmænd argumenterer, at temperaturen over en længere periode er steget, og at ekstremt vejr - endog sne - kan være et tegn på klimaforandring.
FN´s klimaforandringskonference i København i december endte med en ikke-bindende aftale. Og dette gik forud for kontroversen over lækkede e-mails fra det britiske Climate Research Unit, der syntes at vise videnskabsmænd diskuterende måder at skjule visse klimadata.
Tilføj til dette republikaneren fra Massachusetts Scott Brown´s valg til det amerikanske senat i januar - en sejr der brød demokraternes 60 stemmers obstruktionssikre flertal.
Det konservative Competitive Enterprise Institute opfatter de tre selskabers afgang fra USCAP som et tegn på, at "udledningskvote lovgivningen i USA er død, og at global opvarmnings alarmeringen hastigt kollapser".
