Hver eneste dag koster trængsel ved indkøb, alene i Region Hovedstaden, 30.000 spildte timer, der med DTU’s takst for samfundtab, beløber sig til ufattelige 1,9 milliarder årligt.
I de sidste to uger jeg 3 gange om ugen indsamlet data for at kunne opstille en længe påkrævet trængselsstatistik for min lokale Fakta butik ved Gl. Kongevej på Frederikberg.
Lad mig kort redegøre for metoden:
Jeg udvælger en tilfældig kunde der nærmer sig kassen.
Så snart kunden stiller sig i køen starter jeg stopuret på mit ur og stopper det så snart ekspedienten løfter næste-kunde dimsen fra varebåndet og er klar til at ekspediere omtalte kunde.
Jeg observerede én kunde per dag og hver gang i tidsrummet kl.16-18.
Observationstiderne var, i sekunder:
225
330
270
415
295
295
giver et gennemsnit på ~305 sekunders spildtid.
I region hovestaden er der iflg. Danmarks Statistik 811.260 husstande.
Jeg anslår, lettere uvidenskabeligt, at hver hustand i gennemsnit har behov for at købe ind tre gange om ugen eller 0,42 gange per dag.
Dette giver således:
305 x 811.260 x 0,42 = 106.043.271 sek. = 29.456 timers spildtid / dag.
Ved at bruge samme takst som DTU transport har brugt i diverse regnestykker i medierne, hvor 130.000 timer i bilkø beregnes at koste samfundet 8,5 milliarder
så bliver den årlige omkostning for samfundet altså chokerende 1,9 milliarder kroner for region hovedstaden alene.
Se nu vil jeg gerne være regeringen behjælpelig med at løse dette presserende problem.
At tænke sig, at der kan opstå trængsel når flere mennesker vil noget samtidigt – det er uhørt og her er løsningen:
En Trængselsafgift til butikker
Jeg er helt overbevist om at en lille afgift på bare 25 kr hver gang man passerer skydedøren til supermarkedet vil nedsætte kødannelsen betydeligt med hurtigere indkøb og en samfundsbesparelse i milliardklassen til følge.
Efter at have fundet på navnet ”Fair Shopping” gik jeg således i gang med at overbevise kunder og ansatte i Fakta om herlighederne ved min geniale ide:
Kunderne er der desværre ikke så meget at skrive hjem om; de var blot sure og troede overvejende at jeg var splitterragende vanvittig samt muligvis en udenlandsk tricktyv på tålt ophold.
”At betale for at købe ind” sagde de, ”jamen, man SKAL jo købe ind?!”.
Ja, ja fair nok, men man SKAL vel også på arbejde sagde jeg, og argumenterede med at regeringen da ikke ser det som noget væsenligt argument i forhold til den kommende Betalingsring.
Nå, men”no cigar” der – ikke engang en lakridspibe med forhøjede sukkerafgifter kunne jeg få.
Så tog jeg fat i bestyreren af butikken.
Det arbejdene folk fatter naturligvis ikke avancerede samfundsøkonomiske modeller som min ovenstående – men en bestyrer af en Fakta kan vel indse, at hans forrretning og hele forretningen Danmark er ved at gå til i trængsel. Og at trængsel og alarm kun hører hjemme til jul.
Men ak, et er søkort at forstå, noget andet er åbenbart forretning at føre.
Han hævdede, ja man tror det er løgn, at han faktisk i stedet for at udsætte sine kunder for en ekstra skat, blot kunne udvide med en kasse mere – go daw do!
Tilmed havde han overvejet en kasse med scanner-selvbetjening som man kender fra Ikea (ja, jeg handler altså ikke undenfor Ringvej 3 i Kbh så jeg ved ikke hvad han taler om). Men altså en teknisk løsning forstås.
Derudover ville han vide, hvad alle dem der ikke lige har 50 kr ekstra til hvert indkøb, skulle gøre.
Og her kommer en del af det geniale i Fair Shopping i spil.
For alle dem der ikke vil betale kan bare bruge en specialbutik på Gl. Kongevej.
Altså der hvor man køber én slags varer af gangen:
Grønthandleren, Slagteren, Bageren.
I stedet for et universelt moderne indkøbsmarked.
Det forstod han ikke. Han spurgte endda om hvordan det på nogen måde skulle være hurtigere og med mindre spildtid til følge at skulle gøre stop tre gange i stedet for bare en enkelt gang?
Og samtidig, om jeg nogensinde havde set forholdene i de omtalte butikker?
De var jo indrettet med blot en enkelt kasse og ikke meget plads.
Altså ville langt flere kunder betyde endnu længere køtid, oven i den tid som de ekstra stop allerede ville medføre.
Endelig spurgte han, om hvordan jeg sådan rent praktisk havde tænkt mig at opkræve afgiften ved hver butiksdør?.
Og her kan man sige at jeg endelig satte trumf på.
I min geniale plan indgår nemlig det social-miljø forbedrende element at bruge de hjemløse der normalt står og sælger Hus Forbi avisen ved indgangen til Fakta til at opkræve afgiften.
Mama Mia siger jeg bare! Sådan! Og så får de tilmed lov til at beholde 0,5 kr af provenuet i indsamlingsomkostninger.
Overbevist om at jeg havde sat ham mat som en flæskesteg efter fedtafgiftens indførelse, gik jeg frejdigt mod udgangen for at hilse på hr. Hjemløs, og give ham det glade budskab at han snart ville blive til et betalingsanlæg i den gode samfundssags tjeneste.
Desværre må jeg nok engang indse at utak ER verdens løn.
Selv med udsigt til en indtjening på 50 øre per kunde mente han at de 50 kr han skulle opkræve per kunde, ville tage så mange penge ud af økonomien for den alm. dansker at de nu, i stedet for at købe, rent faktisk ville melde, Hus Forbi og dermed ikke betale de 20 kr som hans avis koster.
Og at der yderligere, med garanti, slet ikke ville komme så mange mennesker som før, hvilket ville få salget til at falde endnu mere.
Ja, hvad giver I?
Så prøvede en vagabond vist lige at kloge sig på agurkesalat.
Er der da ikke en eneste arbejdende dansker tilbage der vil have en trængselsring omkring vore supermarkeder, når nu Ringen fattes penge og Fair Shopping ligger lige til det venstreorienterede ben?!
