Torturofre

Man kan sammenligne børn af torturofre med danskere, der er børn af alkoholikere. Det siger jeg, for at danskerne kan forstå det. - Alkoholiserede forældre overfører smerte, sorg og angst til deres børn, og sådan er det også med fædre, der er traumatiserede af tortur. Når far har en psykisk brist, er han en slags gøgeunge - tager al opmærksomheden i familien, og der bliver ikke så meget overskud til børnene. Carl-Mar Møller sidder ved vinduet ud til den "have", hvor han holder sine populære polterabends for mænd og kvinder - et sted, hvor også de unge fra Kokkedal har været på besøg. Søde og flinke, så længe de ikke har taget stoffer. På en landejendom uden for Avderød bor Carl-Mar, og han har nu kastet sig ind i debatten om de utilpassede unge i Kokkedal med et læserbrev i Ugebladet. At være barn af et torturoffer er ikke nogen undskyldning for at lave ballade, men det bidrager til forståelsen, mener Carl-Mar. - Drenge er født skrøbeligere, så de tager hårdere imod - tager mere skade, mens pigerne forstår at snakke om tingene med deres veninder. Når drengene kommer i puberteten, kommer symptomerne - de laver hærværk, de slås, fordi den smerte og sorg de bærer rundt på, skal gå ud over noget. - Jeg kalder dem omsorgssvigtede. De har ikke fået den omsorg, de har brug for, og derfor har de svært ved at finde overskud til at passe en uddannelse eller arbejde. Så begynder de at tage stoffer, fordi så får de overskud. Speed!, siger Carl-Mar med en grimasse, der gør næseborene og pupillerne større. En ond cirkel Med misbruget af stoffer kommer de unge ind i en ond cirkel, hvor stofferne skal betales - og det sker ved at begå indbrud. - De andre, der keder sig, bliver tiltrukket af den gruppe. De bliver smittet. Og banderne bliver en slags erstatningsfamilie. I øjeblikket er der ifølge Carl-Mar 100 unge i alderen 12-25 år, der giver problemer, og gruppen vokser - de deler sig i forskellige fraktioner, og de vil fortsætte med at skabe utryghed. - Fordi de bliver ikke hjulpet, de bliver kun afvist og straffet. Det nytter ikke noget kun at jagte dem, lyder det fra Carl-Mar med en tilføjelse om, at det kan man kun gøre, hvis man har et alternativ til deres kedsomhed. Og alternativet - ja, det hjælper Carl-Mar Møller gerne Fredensborg Kommune med at stable på benene. Carl-Mars ide er et værested, der har åbent i weekenderne, hvor problemerne ifølge ham er størst. Ævler løs Fire skal ansættes i et weekend-tilbud for de unge - to muslimer og to kristne for at kunne forstå begge kulturer, vurderer Carl-Mar og tilføjer: - De skal være fyldt 50 år, fordi det skal være nogle, der kunne være deres far, og som kan tale med deres forældre på eksempelvis arabisk - sige "Nu går jeg over og snakker med din far". Der er ikke noget bedre at sige til en araber, der er opfarende. Gerne et par håndværkere, store "bamser" med livserfaring, der kender til den svære tid, når man er mellem 18 og 25 år. - Når der bliver sagt "Jeg slår dig fandme ihjel, mand", så nytter det ikke noget, at der er ansat dansk pædagog på 22 år, der tager det for pålydende. Det er bare noget, man siger, og derfor er det bedre, at der står en mand på 55 år med en tyk mave, som også var sådan som knægt, siger Carl-Mar og fastslår, at det handler om at skabe et konkurrerende tilbud til de "medløbere", som kobler sig på banderne - begynder at følge de 18-25-årige, der er blevet apatiske. Eller "kolde i røven", som Carl-Mar også udtrykker det. Teenagerne skal have et alternativ, der først og fremmest giver dem voksne at tale med. - Når jeg møder dem i Holmegårdscentret, så ævler de jo løs, det tager en halv time. De har brug for at snakke, og det kan de ikke med far, fordi han er deprimeret. hilsen carl-mar møller