- Igennem de sidste 10-15 år er konkurrencen blevet hårdere på narkomarkedet. Bagmænd med indvandrerbaggrund mishandler i stigende grad narkomaner, som er endt i gæld. I de voldsomste tilfælde bruger bagmændenes håndlangere fra Vollsmose torturmetoder, hvor de for eksempel klipper fingre af folk. Det kan handle om gæld helt ned til 500 kroner, siger journalist og forfatter Jakob Bergmann Moll.