En rationel frygt kaldte Christopher Arzrouni det, og det er netop problemet, at det er på baggrund af en rationel frygt, at vi måtte træffe en beslutning, fordi PET ikke må tage ansvar for sikkerheden til møder, selv når der er deltagelse af en mordtruet forfatter, der lever på en hemmelig adresse og er beskyttet af PET 24 timer i døgnet.
...
Da Trykkefrihedsselskabet holdt møde på Christiansborg i torsdags, var der én tilmeldt, der ikke fik lov at komme ind. Hvordan kan det være, at et ytringsfrihedsselskab udelukker folk fra deres arrangementer? Sådan er der forarget blevet spurgt, siden Politiken.dk skrev fem (!) artikler om historien.
Lad os forklare, hvorfor vi traf beslutningen. Et møde, Lars Hedegaard deltager i, er i dag omgærdet af voldsomme sikkerhedsforanstaltninger. Alle deltagere til mødet skulle således tilmelde sig tre dage i forvejen med navn og adresse. Over for PET luftede vi vores bekymring om en person, der havde tilmeldt sig under navnet »Jihad«. Jihad betyder som bekendt hellig krig, og da det var erklærede jihadister, der planlagde at halshugge redaktører på Jyllands-Posten, og da det var en person ved navn Jihad Jane, der har forsøgt at slå Muhammed-tegner Lars Vilks ihjel, fik navnet alarmklokkerne til at ringe.
PET meddelte os, at det var os, der skulle afgøre, om personen måtte komme ind, da de ikke må foretage et sikkerhedstjek af deltagerne uden disses skriftlige samtykke.
Det var bestemt ikke en situation, vi brød os om, for vi har som privatpersoner hverken kompetencer eller information til at foretage nogen som helst form for sikkerhedstjek af deltagerne. Vi måtte derfor træffe en ubehagelig beslutning på et helt utilstrækkeligt grundlag. Vi kendte intet til personens etniske baggrund, religion, beskæftigelse eller andet, men et citat med opfordring til vold på Jihads Facebook-side – blandt mange andre helt uskyldige citater – fik os til at træffe den beslutning at fjerne ham fra deltagerlisten.
Få timer efter vi havde meddelt ham det i en mail, var historien ude i Politiken, hvor Jihad Tara beklagede sig over uretfærdigheden.
Det er meget sandsynligt, at vi traf en forkert beslutning, og vi giver gerne Jihad Tara en uforbeholden undskyldning, hvis vi har behandlet ham uretfærdigt. Men vi var i en situation, hvor vi ikke turde tage nogen chancer med sikkerheden, og hvor vi hellere ville afvise en person for meget, selv om det ville være uretfærdigt, end en person for lidt.
Hvad er læren af den historie? At forholdene for Foreningsdanmark er ændret definitivt. Vi er nødt til at træffe nogle forholdsregler, som vi ikke bryder vi os om i Trykkefrihedsselskabet, hvor vi lægger vægt på at holde møder, der er åbne for alle. Fremover overdrager vi da også helst hele opgaven til PET, så vi slipper for diverse absurde anklager mod os fra Politiken-segmentet. For det bliver ikke sidste gang, sikkerheden vil være i top, når Trykkefrihedsselskabet holder møde. Sådan er virkeligheden blevet. Desværre.
