Topfolk i forsvaret skal vidne i tortursag

En afghansk mand får af Østre Landsret grønt lys til at føre vidner for sin påstand om, at han i 2002 var del af en gruppe på 31 afghanere, som ble...

Morten Løfberg,

16/12/2009

En afghansk mand får af Østre Landsret grønt lys til at føre vidner for sin påstand om, at han i 2002 var del af en gruppe på 31 afghanere, som blev udleveret af danske styrker til en amerikansk fangelejr i Afghanistan og udsat for overgreb. Blandt vidnerne, som nu skal svare på spørgsmål, er tidligere forsvarschef Jesper Helsø, tidligere departementschef i Forsvarsministeriet Anders Troldborg og den danske militære tolk, som var udlånt til de amerikanske styrker i militærlejren Camp Kandahar på samme tidspunkt i marts 2002.