1) Handlens dokumenter
Sørg altid for at du har modtaget samtlige dokumenter vedrørende lejligheden. Udbydes lejligheden via en ejendomsmægler, vil en oversigt over handlends dokumenter fremgå af købsaftalen. Foregår det via selvsalg, så kan du altid tage kontakt til administrationen til foreningen. Som et minimum skal du dog altid have følgende dokumenter vedrørende ejendommden: Foreningens regnskab, budget, vedtægter, referat fra seneste generalforsamling, tingbogsattest, andelsboligattest, administratoroplysningsskema, nøgleoplysningsskema, BBR, ejendomsdatarapport, servitutter på hovedejendommen samt en jordforureningsattest.
2) Hvilke konsekvenser kan det få for dig, hvis vurderingen af ejendommen falder
Din boligafgift er afhængig af ejendommens værdi. Falder ejendommens vurdering, er der stor risiko for at foreningen sætter boligafgiften op. Dette sker for at sikre midler til vedligeholdelse, typisk fordi foreningen ikke kan skaffe disse midler ved f.eks. at omlægge lån.
3) Er der optaget variable lån i foreningen
I de tilfælde hvor foreningen har optaget variable lån, er der chance for at din husleje stiger, hvis renten stiger og lånet dermed bliver dyrere.
4) Hvordan hæfter du, hvis foreningen kommer i økonomiske vanskeligheder
Man skal altid være opmærksom på, hvordan man som andelshaver hæfter for foreningen. Hvis foreningens vedtægter fastsætter, at andelshaverne hæfter personligt og solidarisk, risikerer du at hæfte med hele din formue for gælden, hvis foreningen har økonomiske problemer.
5) Har du det rigtige banklån
En andelslejlighed skal betales kontant. De fleste får derfor lejlighedskøbet finansieret gennem et banklån, som andelslejligheden kan stilles som sikkerhed for. Imidlertid findes der utrolig stor forskel på den rente de forskellige banker tilbyder, og der kan være mange tusind kroner at spare ved at skifte. Sørg for at få undersøgt markedet, inden du siger ja tak til det første og bedste tilbud.
6) Må lejligheden udlejes
Andelslejligheder er meget populærer som forældrekøb i de større byer, og flere og flere benytter sig af denne ordning. Det er derfor vigtigt inden man køber lejligheden, at sikre sig man også kan få lov til at leje lejligheden ud.
7) Forkøbsret
Som en forlængelse af nr. 6, og særligt i forbindelse med forældrekøb, så sker det ofte at forældrene ønsker at sælge lejligheden til barnet/børnene efter en årrække. I den forbindelse skal man være opmærksom på, om der er en intern forkøbsretsliste i foreningen. Dette kan nemlig medføre, at bestemte personer skal tilbydes lejligheden først, førend man kan sælge til andre.
8) Særlige servitutter om forbud mod salg med fortjeneste.
I visse andelsboligforeninger er der tinglyst ældre servitutter om forbud mod fortjeneste. Dette kan komme som en meget ubehagelig overraskelse, den dag man selv ønsker at sælge lejligheden. Sørg derfor altid for at læse tingbogen og andelsboligbogen igennem - gerne med hjælp fra en professionel!
9) Har foreningen en vedligeholdelsesplan
De andelsboligforeninger der benytter en vedligeholdelsesplan, budgetterer løbende med de udgifter der forventes til vedligeholdelse. Er der ikke lavet en vedligeholdelsesplan, er der stor risiko for at der pludselig kan opstå behov for at arbejde på bygningen, hvilket kan medføre en højere boligafgift for andelshaverne.
10) Få en boligadvokat til at rådgive dig om købet
Det er de færreste købere, der kan formå at danne sig et samlet overblik over alle handlens dokumenter. Samtidig er der ofte flere købere om buddet, og tingene skal derfor samtidig gå stærkt. Det vil derfor altid kunne betale sig at få en boligadvokat til at rådgive jer om handlen. På den måde får I dannet jer det fulde overblik over andelen, og skulle det vise sig at der er noget med ejendommen, så har advokaten mulighed for at trække jer ud af handlen.
Lasse Kiil Pedersen
Boligadvokat24
