Den tidligere socialdemokratiske lokalpolitiker Tommy Kamp bliver nu politianmeldt for økonomisk kriminalitet af en konkursadvokat i en helt ny sag.
Ifølge anmeldelsen har han sammen med den tidligere caféejer Corinna Bech Frederiksen tømt et konkursbo for værdier for knap en halv million kroner. Tommy Kamp blev direktør for Café & Brasserie Vinzent ApS den 30. marts i år, få dage inden det gik konkurs.