Af Lars Helleskov Engelbrektsen: Tolerance og åbne landegrænser for religiøse flygtninge og fremmede hænger sammen. Et tydeligt eksempel så vi for ca. 325 år siden i Europa. Her slog især de franske huguenotter, der måtte flygte fra Frankrig efter ophævelsen af Nantes-ediktet i 1685, sig ned i Holland, Preussen, Polen, Sverige og også Danmark. De var dygtige handelsfolk og det vi i dag vil kalde nettobidragydere til den danske stat. De var ikke bare dygtige købmænd, men også håndværkere, der bidrog med færdigheder.
Åbne grænser var et gode, i mange tilfælde. Man kan sige, at dengang gjaldt det, der i dag er et motto i liberale kredse, nemlig: Åbne grænser og lukkede kasser.