En dreng skal nu til at leve et liv på institutioner, uden sine biologiske forældres kærlighed. Fordi en socialarbejder fælder sin dom. Når man betænker hvor helt normal en forteelse det var, at forældre røg i sit hjem med børn, og i bilen etc, for ganske få år siden, er det rystende at se med hvilken hadsk kraft man kaster sig ind i straffeorgie mod familien.
Jeg er selv opvokset i et rygerhjem, hvor der blev røget hæftigt. Ingen problemer i det. Jeg røg til jeg var 45 år uden skader, hvilket ifølge læger er helt normalt. Stopper man inden man bliver gammel er det ikke særlig farligt at ryge.
Det understreges vel også af at lungekræft er eksploderet som dødsårsag i de seneste 30 år. I samme periode som rygningen er næsten forsvundet.
Fra at være hverdag for nærmest halvdelen af befolkningen med en smøg, er de nu ved at nærme sig en status som kriminelle anti-sociale forbrydere. Jeg er træt af al den sort/hvid forvandling kolporteret af løgn og ideologiske ønsker fra FN og EU.
Jeg er træt af den kollektivisme vi presses ind i. En humanitet, alle er mine brødre og mit ansvar. Gu er de ej. Jeg er ligeglad med folk jeg ikke kender og jeg vil ikke betale for deres fejl ligeså lidt som de deler deres succeser med mig.
Verden er ved at blive et sygt sted at være.