Tilliden til Thorning smuldrer i Socialdemokratiet

  Flere i den socialdemokratiske folketingsgruppe tror ikke længere, at Helle Thorning-Schmidt er partiformand ved næste valg

Ikke angivet Ikke angivet,

05/01/2013

 

Flere i den socialdemokratiske folketingsgruppe tror ikke længere, at Helle Thorning-Schmidt er partiformand ved næste valg. Den foretrukne afløser er Mette Frederiksen.

Kilder i den socialdemokratiske folketingsgruppe siger til BT, at det ville være at foretrække at gå til næste valg med en anden formand end Helle Thorning-Schmidt (S). Flere af dem ser gerne, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afløser hende på posten.

Ifølge kilderne er der dog næppe nogen, der tør satse deres egen karriere ved at prøve at presse Helle Thorning-Schmidt ud, skriver BT. Men mange håber, at hun selv indser, at hun står til et ydmygende nederlag ved næste valg og forlader posten til fordel for et job i EU.

Spekulationerne er taget til i styrke efter et interview med finansminister Bjarne Corydon (S) i Politiken 16. december, hvor finansministeren ikke afviste, at han kan finde på selv at gå efter formandsposten.