Hvad skal Sverige med socialister, når de har borgerlige som Reinfeldt. Renfeldt får jo nærmest hallahhippierne i RV til at ligne hardcore strammere på flygtninge området.
Nu kritiserer Reinfeldt så direkte Danmark, for at ville indføre regeringens "stramninger". Stramninger som reelt set ikke får stor betydning, men som skal til, for at RV/S har en chance for at vinde kommende valg.
Reinfeldt ser øde landskaber, når han flyver rundt. Der er kun 25 millioner mennesker i Norden, så der er ifølge Reinfeldt rigeligt med plads. Nu har Danmark så en befolkningstæthed der er 6 gange så stor som Sverige, så mon ikke Reinfeldt først og fremmest burde lære lidt om geografi, inden han udtaler på hele Nordens vegne
Jeg ved ikke hvad der er værst. En politiker der kommer med en så naiv fremstilling af et enormt økonomisk, socialt og kulturelt problem eller at hans udtalelser rent faktisk finder støtte hos 87% af vælgerne i Sverige.
Som dansker ville det fryde mig gevaldigt, hvis SD får en endnu større vælgeropbakning end sidst, således at vælgerne kan skubbe til det elfenbenstårn de politisk korrekte partier sidder i. Give dem et Wake-up call, der på sigt umuliggør en antidemokratisk indstilling, hvor man prøver at udelukke en stor befolkningsgruppes politiske ønsker, gennem politisk stigmatisering.
Den politiske elite har brug for at få en så kraftig ørefigen, at de vågner op af den tornerosesøvn de åbenbart befinder sig i. Man har åbenbart glemt de nedbrændte bydele i de kulturberigende kvarterer for få år siden.