For et stykke tid siden kom det frem at Enhedslistens Morten Kabell har været ude at købe kontorinventar for over 120.000 kroner, efter han overtog borgmesterkontoret fra SFs Ayfer Bakal sidste år. Morten Kabell, der nu er miljø- og teknikborgmester, har blandt andet købt en kontorstol til 14.996 kroner samt to lamper til ca. 5000 kroner stykket.
Men okay, slap lige af. Danmark er et rigt land og dem der skal lede landet skal jo vise klasse og format når de repræsenterer befolkningen, ikke sandt? Måske. Men Morten Kabell fra Enhedslisten tilhører et parti som må siges, at være meget fokuseret på (økonomisk) lighed og politikerfråds.