LEDER: Liberale har ry for kun at tænke på sig selv, aldrig på dem der ikke kan klare sig uden andres hjælp. Det er først og fremmest selvforskyldt, fordi de liberale ikke har formået at forklare sig ordentligt, og i den forstand er det selvfølgelig fortjent, men det er i en anden forstand også helt ufortjent - fordi det simpelthen ikke er sandt.
De liberale kerer sig mindst lige så meget om samfundets svage som alle andre, meget ofte endda mere, men de bryder sig generelt ikke om statslige løsninger, der igangsættes ved brug af tvang, og som kun undtagelsesvist fungerer lige så godt som private alternativer. De liberale foretrækker i stedet at gøre noget på egen hånd, også for andre, som regel i de miljøer hvor de nu engang færdes. Det vækker ikke lige så megen opmærksomhed i den offentlige debat, men det er nok så effektivt som råben og skrigen på flere af andre folks skattekroner til dit og dat.
Men svært at forklare er det altså. At plejehjemsleder Thyra Frank nu melder sig på banen for den liberale sag kommer derfor som sendt fra himlen. Hun personificerer netop den omsorg, som de liberale står for i deres private liv. Thyra Frank er ansat og får penge for at tage sig af de ældre på plejehjemmet Lotte, men hun gør meget mere end det, hun lønnes for. Hun udviser hjertevarme, hun indretter plejehjemmet for de ældre i stedet for at indrette de ældre efter plejehjemmet, ja, hun bryder sågar loven fra tid til anden, fordi menneskelig omsorg er vigtigere for hende end diktater fra vore herskere på Christiansborg.
Thyra Frank er simpelthen et scoop for Liberal Alliance og for hele den liberale sag. Efter i dag er det blevet betragteligt sværere for de venstreorienterede at hævde, at de er i besiddelse af et monopol på at ville ”de svage” det godt. Thyra beviser det modsatte.