Thulesen: Offentlig vækst kommer før skattelettelser - Vi starter med de ældre

Thulesen Dahl glæder sig over Løkke Rasmussens nyeste udmeldinger

clausstoffer

04/05/2014

Thulesen Dahl glæder sig over Løkke Rasmussens nyeste udmeldinger.

I vores økonomiske politik har vi ikke lagt plads ind til nye skattelettelser. Vi starter med at prioritere de ældre og sygehusene, og der mener vi, at en offentlig vækst på 0,8 procent er nødvendig, siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og fortsætter:

Vi er med på, at det der måtte ligge ud over de 0,8 procents realvækst skal den private sektor have lov til at have. Og der skal vi så diskutere fordelingen mellem afgiftslettelser, personskatter og så videre. Men for vores vedkommende kommer det i anden række.

Modsat Dansk Folkeparti vil Venstre og Lars Løkke Rasmussen have nulvækst i det offentlige forbrug og mere fokus på skattelettelser.

Men Kristian Thulesen Dahl glæder sig alligevel over, at Venstre-formanden lægger afstand til topskattelettelserne og i stedet fokuserer på de lavtlønnede.

- Hvis vi på et tidspunkt finder et råderum til at sænke skatten, så er det meget opløftende, at Lars Løkke og Venstre mener, at det er dem med de laveste indkomster, der først står for tur. Det har vi jo argumenteret for i mange år, siger han.

Se mere her.