Sagen omkring Sass Larsen har mange vinkler og en af dem er at den afslører nogle af de forklaringsmodeller vi skal trækkes med mens Helle Thorning er statsminister - hvis det da er der den ender.
Stillet overfor spørgsmål om hvor vidt hun skulle have grebet ind overfor Sass Larsen på et tidligere tidspunkt er svaret angiveligt iflg. JP at "det er ikke min skyld".
Hun vil gerne være statsminister, men hun har ikke tænkt sig at påtage sig skylden for noget som helst, heller ikke i en sag der vedrører hendes nærmeste rådgiver.
I et kort TV-interview, der blev optaget da Helle Thorning forlod Crown Plaza, fik vi en anden af hendes foretrukne forklaringer - eller rettere bortforklaringer. Her konstaterede hun, at hun var "rigtig ked af det", men at hun i.ø. ikke hverken kan eller vil gå ind i en nærmere diskussion om sagen, da den indeholder "oplysninger af privat karakter". http://jp.dk/jptv/nyheder/indland/article2562543.ece
Den forklaring har vi hørt før, nemlig da hun ombestemte sig og undlod at offentliggøre SKAT´s afgørelse vedrørende hendes skatteforhold. Vi skal altså leve med at landets statsminister søger ly bag "oplysninger af privat karakter" når tingene brænder på.
Den tredje lynafleder, som vi bliver præsenteret når Helle Thorning fremlægger et regeringsgrundlag, som ligger meget langt fra de løfter S, SF og Enhedslisten afgav under valgkampen - og som vil blive gentaget og gentaget i en uendelighed er, at "det er den tidligere regerings skyld".
Vi kan konstatere, at Helle Thorning ingen skyld har, og at hun i.ø. ikke vil udtale sig - naturligvis fordi oplysningerne har privat karakter.