Der er tale om detaljer, men det skulle jo efter sigende også være der, djævlen ligger begravet.
Og på sit pressemøde tirsdag gjorde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) det igen – tog fejl om betalingsringen.
Flere gange henviste hun således til, at der på Christiansborg har været afholdt høring – ja sågar høringer - om ringen, der som sagt er beskrevet i regeringsgrundlaget, men som ikke desto mindre rider regeringen som en mare.