Thorning: Ritt har ikke gjort det godt i København

"Jeg tror, der er mange, der ikke er specielt imponerede af det, der er foregået i København i de sidste år," siger Socialdemokraternes formand, He...

Slettet Bruger,

22/10/2009

"Jeg tror, der er mange, der ikke er specielt imponerede af det, der er foregået i København i de sidste år," siger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, om Ritt Bjerregaards indsats som overborgmester i København.

Ritt Bjerregaard kritiserer i en ny bog Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, for at være uerfaren og for at have ført partiet ind på en forkert politisk kurs. Men Helle Thorning-Schmidt gav i går i TV2 Nyhederne igen af samme mønt.

Hun mener simpelthen ikke, at Ritt Bjerregaard er værd at lytte til, bl.a. fordi Ritt som overborgmester i København ikke har udrettet noget godt for borgerne.

"Det er længe siden, jeg er holdt op med at lytte til Ritts Bjerregaards gode råd. Jeg tror, der er mange, der ikke er specielt imponerede af det, der er foregået i København i de sidste år. Så jeg er lidt skuffet over Ritt," sagde Thorning på TV2, som samtidig affyrede denne svada mod Ritt Bjerregaard:

"Det er jo en helt anden generation af socialdemokrater, hvor der var nogle, der var mere optaget af at skændes med hinanden end at lytte til befolkningen og i Ritts tilfælde mere optaget af at promovere sig selv, end at lytte til de udfordringer og problemer almindelige mennesker havde."

Klik her for at høre Helle Thorning-Schmidts udtalelser om Ritt Bjerregaard på tv2.dk

[email protected]

Kilde: