Ja ja Helle.
Er der overhovedet nogen der tror at Helles løfter kan sættes i banken?
Det må snart være sidste salgsdato for at tørre alle problemer af på den forrige regering, og tage ansvar selv.
Vil vædde på at boligejere selv kommer til at bekoste klagesager og årelange afgørelser mod det arrogante Skat, hvilket sikkert forhindrer en del i at få deres forkert betalte skat tilbage.
Det er muligt at Helle ikke bliver træt af at høre sig selv pege på historiske regeringer når ansvar skal tages, men det er mit indtryk at befolkningen som helhed er ved at være grundigt træt af dette - selv har jeg været det i meget lang tid - og det mere viser handlingslammet ministerier end "oprydning" som den nuværende regering ynder at kalde det.
Sandheden i min optik er at der sidder ufatteligt ukvalificerende ministre der ikke har format til at gennemskue eller ændre, og derfor havner i den ene dårlige historie efter den anden.
Der er masser af eksempler på ministre der ikke foretager sig noget konkret, men lader stå til i samme spor som embedsmændene dikterer, eller ministre der bruger vage, uklare og umålbare målsætninger for at dække over manglende konkrete tiltag. (Annette Wilhelmsen har lige præsteret dette med hendes sociale "vision")
Men de mest udsatte og åbenlyse ukvalificerede ministre - ud over blanke Helle selv der aldrig erkender eller tager ansvar - må dog være "de tomme tønder" Bødskov og Holger, der er direkte pinlige i deres retorik og manglende handlinger i forhold til deres standpunkter i opposition.
Deres modstand imod at lade offentligheden - og dermed skatteyderne, som igen er arbejdsgiverne - få indsigt i hvad der egentlig foregår i ministerierne, selv i lyset af beviste justitsmord og ulovligheder, kan kun forklares ved de enten er dundrende inkompetente (og dermed simpelt hen ikke ved hvad de skal gøre) eller at de forsøger at dække over politiske beslutninger, der dermed igen ophæver retssikkerheden.
Den manglende interesse i selvransagelse kan ikke tørres af på tidligere regeringer, hvilket sikkert er årsagen til man affejer enhver rimelig offentlig skepsis og ønske on indsigt, med lukkethed eller årelange interne undersøgelser som sidste resort.
Skattekommisionen bliver mere og mere grotesk i lyset af Skats skandaler, og det bevæger sig fra grotesk til absurd at have en skattekommision der alene undersøger hvem der lækkede Skats afgørelse af HTSs forhold - der iøvrigt af selfiske årsager, nemlig bøsserygter, blev offentliggjort af hovedpersonen selv - i stedet for at undersøge retssikkerheden for de borgere der er blevet behandlet åbenlyst anderledes end HTS af Skat.
Dette beviser med al pinlig tydelighed at kommisionen er politisk, borgernes interesser er bredere, og dermed skulle have været et privat sagsanlæg i stedet for offentligt.
Den offentlige interesse er at komme til bunds i hvorfor Skat behandler skatteborgere åbenlyst forskelligt, men uha dette er fejet dybt ind under gulvtæppet.
HTS og Holger samt resten af regeringen er totalt ligeglade med at der blev begået justistmord mod Camilla Vest, at hun levede i lang tid med en konstant trussel og bekymring om at skulle i fængsel, regeringen er kolde overfor det faktum, fordi hævn mod modstandere er vigtigere end retssikkerhed for borgerne.
Alle de mennesker der indordnede sig under et sæt regler mens HTS har et andet sæt regler, er ikke nok til Holger laver selvransagelse.
Næh Holger siger "det er bare ærgeligt", Skats chef siger i kan bare klage (hvilket tager et par år, modsat når Skat klager) og HTS tramper fornærmet væk hver gang hun bliver presset på andet end det spin hun er blevet coachet i at udtrykke, seneste eksempel er tidligere idag da Margrethe tillod sig at erkende et eklatant løftebrud i forhold til barsel til mænd.
Så tilbage til "headlines" når HTS lover penge retur, så check lige kontoen før i bruger dem, fordi jeg er ikke sikker på HTS nogen sinde har leveret noget hun har lovet.