En gruppe salafister har besluttet sig for at Guds love skal håndhæves i Danmark. Derfor har de erklæret, at de vil agere udøvende og dømmende magt i såkaldte “sharia-zoner”, hvoraf den første skal være i Tingbjerg.
This looks like a job for Anna Mee Allerslev
Anna Mee Allerslev (R) er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, og hendes holdning er klar; “jeg tager stærkt afstand fra det. Vi kan selvfølgelig ikke have nogen former for grupper, der laver ekstrem virksomhed i København.”
Så langt, så par for the course…
Anna Mee Allerslev fortsætter:
Derfor vil jeg også tale med Islamisk Trossamfund og Muslimernes Fællesråd som det første i dag og bede om et møde, hvor vi sammen kan handle. For vi skal gøre noget ved det her problem.
Så langt, så quadruple bogey…
“…du får ikke danske muslimer til at protestere over selve strafformen [stening]…”
Lad os se nærmere på Muslimernes Fællesråd, den mere moderate af de to organisationer:
- Abdul Wahid-Pedersen fra MFR har bl.a. udtalt “…du får ikke danske muslimer til at protestere over selve strafformen [stening]…” Den daglige leder af MFR har altså defineret en dansk muslim, som et individ der ikke protesterer over stening.
- Fatih Alev og Abdul Wahid-Pedersen – to imamer, der sidder/har siddet i MFR’s bestyrelse – er fortalere for brutal dødsvold som straf for seksuel aktivitet udenfor ægteskabet
- MFR’s daglige leder er modstander af at lade ytringsfriheden omfatte Islam-kritik, og har erklæret at “vores fjende er verdsligheden”
- MFR’s talsmand Zubair Butt Hussain har sagsøgt Karen Jespersen for at udtale at Muslimernes Fællesråd er “en organisation, der er repræsenteret af personer, som går ind for stening og undertrykkelse af kvinder.”
Et kommunalt samarbejde om at bekæmpe sharia-zoner kan give Muslimernes Fællesråd og Islamisk Trossamfund mere legitimitet i unge muslimers øjne.
With great power comes great responsibility
Det er en farlig vej integrationsborgmesteren går ned af, når hun i jagten på kortsigtede gevinster legitimerer grupper der udgør en langsigtet trussel mod homo-retigheder, kvinde-rettigheder, det seksuelle frisind, ytringsfrihed i al almindelighed, religions-kritik i særdeleshed, vores debat-kultur m.m.
