Jaron Lanier er datalog og har tidligere argumenteret imod hvad han kalder "Digital Maoism," om kollektivets ødelæggende virkning på innovation i programmering og musik. Nu har han i The Atlantic, skrevet, hvad jeg mener, er en af de bedste analyser af hele wikileaks fænomenet jeg har læst endnu. Og det på trods af at jeg på ingen måde er enig i alt hvad han skriver.
Der skal dog advares om at indholdet er ret abstrakt og teoretisk :)
