Boligejernes videnscenter Bolius har udgivet en test af 19 solcelleanlæg foretaget af Nordisk Folkecenter. Resultatet af testen viser, at forbrugerne får hvad de bliver lovet når de køber solceller. I testen bliver der bl.a. kigget nærmere på effektivitet kontra pris fra flere leverandører på det danske marked. Testen vurderer at SunPower fra Solcelle Specialisten leverer den højest effektivitet med hele 20,4%. Ikke mindst bliver det visuelle aspekt ved panelerne taget i betragtning.