Terrorist: Jeg blev lokket med penge og ærefuld død

Fattigdom kan presse folk ud i terrorisme! Yup, den er god nok; fattigdom kan presse folk ud i terrorisme

Ikke angivet Ikke angivet,

10/05/2010

Fattigdom kan presse folk ud i terrorisme! Yup, den er god nok; fattigdom kan presse folk ud i terrorisme. Men...

Fattigdommen gør det jo ikke alene. Der skulle også en religiøs overbevisning til, og - jf. dagspressen - så har denne religiøse overbevisning i sig selv tilstrækkelig overbevisningskraft til at motivere terrorisme selv blandt rige mennesker.

Den overlevende terrorist fra terror-angrebet i Mumbai fortæller:

Det var Kasab's fader, en gadesælger i Lahore i Pakistan, der opfordrede sin søn til at gå ind i Lashkar-e-Tayyiba: »Min fader sagde, at vi er meget fattige. Så introducerede han mig for Lashkar-e-Tayyiba. De sendte mig i træning«.

Da politiet spørger ham, hvordan gruppen tiltrækker medlemmer, svarer Kasab:

»De bliver ved med at sige, at der er tale om Jihad. At det drejer sig om ærefulde og dristige opgaver. Du opnår respekt, da det er arbejde til Guds ære. Du vil tjene en masse penge og slippe ud af fattigdommen«.

Ifølge CNN havde Kasab ingen planer om at bruge de mange penge, han var stillet i udsigt, for han var indstillet på at dø under aktionen. Og da han bliver konfronteret med, at han har dræbt mennesker som ham selv, svarer han:

»Ja, Gud vil ikke tilgive mig«.