Socialisterne taler ofte og gerne med stor omsorg for muslimer som minoritet. Og socialistiske voldsfraktioner drager ofte på amok-togter i gader og stræder, når de ikke vil følge de demokratisk-vedtagne beslutninger, der ikke passer ind i deres kram.
Hertil skal lægges kendte socialistiske aktioner, som nedbryder stolte, danske traditioner som frisind, frihed og åbenhed i de demokratiske institutioner. Bedst kendt er de Pernille Rosenkrantz-Theil har haft større eller mindre andel i, og som har gjort Christiansborg til en fæstning i dag med metaldetektorer og en heftig grad af sikkerhed.
Men selvom socialisterne gerne giver den som beskyttere, humanister. modstandere af vold, krig og konflikt, så er det med ganske få undtagelser altid altid socialisternes modstandere og hadeobjekter, som må leve med at skulle underkaste sig beskyttelse, livvagter, overvågning, hegn og pigtråd - simpelthen fordi socialister og deres protegéer er de egentlige truende og voldelige.
Det er for eksempel indiskutabelt, at ingen venstrefløjspolitikere nogensinde har måttet undertvinge sig beskyttende livvagter eller noget der ligner, mens vold og terror altid har ramt dem, som socialisterne hader. Anders Fogh, Lars Løkke, Pia Kjærsgaard, Naser Khader er eksempler på dem, der har måttet beskytte sig mod sindssyge, voldelige socialister og muslimer, mens Rikke Hvilshøj har mærket de røde flammer slikke og ad det hus, som hun og hendes børn befandt sig i.
Mest sigende er måske, at jødiske skoler i København lever bag høje hegn, videoovervågning og vagter. Der findes derimod næppe én eneste muslimsk skole her til lands, som har tilnærmelsesvis samme grad af beskyttelse - hvis nogen overhovedet.
Hvor tydeligt skal det skæres ud i pap, før man forstår, hvem der er de virkelig voldelige, anti-demokratiske og truende kræfter? Og hvor krænkende er det lige, at en type som Pernille RT bare danser videre i Folketinget uden antydning af skam og skyld over de demokratiskadelige ting, hun har medvirket til?
