Engang imellem må man bruge fantasien for at udfordre intellektet. Eller sagt på en anden måde, det er ofte kun ved at opstille tankeeksperimenter, at man kan få sat tingene i perspektiv. Det gælder i allerhøjeste grad inden for den teoretiske fysik, hvor nogle af de største landevindinger faktisk er sket i kølvandet på udfordrende tankeeksperimenter de store fysikere imellem. Men metoden kan, mindre eksakt ganske vidst, også bruges politisk og historisk. Bruges til at hjælpe os til at finde ud af, hvad der (formentligt) er den rigtige eller forkerte kurs inden for en given problemstilling. Jeg lancerer i det følgende et – indrømmet – meget teoretisk tankeeksperiment. Der findes ingen ”rigtig” løsning, men det svar, man når frem til, vil på mange måder spejle en realpolitisk virkelighed og udstikke retningslinjer for en fremtidig politik.
Tankeeksperimentet går altså ud på at forsøge at analysere sig frem til
hvad der ville ske, såfremt... ?
For at popularisere øvelsen kommer jeg med tre bud, og det hele munder ud i en slags 1-rækkes tipskupon. I er alle mere end velkomne til at give jeres bud på kuponen.
TANKEEKSPERIMENT : Ophævelsen af en blokade:
Israels regering og et helt overvældende flertal i Knesset ophæver blokaden af Gaza uden forudgående forhandlinger. Alle grænser åbnes helt op, både fra Gaza og fra Vestbredden, og Israel garanterer, at de ikke genoptager blokaden, og at muren vil være væk inden for ét år, så længe enten PA eller Hamas sørger for at øve selvjustits over for terrorangreb imod Israel. Israel tilbyder samtidigt at frigive samtlige palæstinensiske fanger mod at Hamas udleverer Gilad Shalit. TILFØJELSE: FN indsætter en international enhed i en sikkerhedszone, der skal sikre fri bevægelighed og forhindre ind- og udsmugling af våben.
1
Et stort flertal af det palæstinensiske folk modtager med jubel den fremstrakte hånd. De sørger også for at holde selvjustits. De ekstremister, der ikke vil freden uanset hvad, anholdes øjeblikkeligt, når de sender raketter ind over det sydlige Israel. Samtidig stopper palæstinenserne al våbenimport og bruger istedet de talløse milliarder af kroner, de får i støtte, på at brødføde deres befolkning, og til at opbygge en infrastruktur, nu da der ikke længere er umiddelbart behov for væbnet kamp. Gilad Shalit udleveres til Israel, og samhandel og gensidig respekt mellem de to folk begynder så småt at blomstre. Hamas fjerner al henvisning til udryddelse af staten Israel i sit charter og Israel anerkender Hamas som legitim forhandlingspartner.
X
Efter månedlang intern (og til tider blodig) ballade og efter talrige krisemøder mellem PA og Hamas bliver de to parter enige om, hvordan de i fællesskab får styr på alle tropper, så blokaden ikke genoptages. Trods enorm skepsis over for den zionistiske fjende, ender det med, at Gilad Shalit udleveres. På trods af god vilje fra et aktivt politisk mindretal og fra et stort folkeligt flertal, går der dog mindre end seks måneder, så er freden forbi. Det viser sig, at Hamas har benyttet muligheden til en enorm oprustning, og da de begýnder at hælde nye og forbedrede iranske raketter ind over Israel, så ender det med en krig, der får den sidste til at ligne en badeferie. Israel bliver fordømt for sit disproportionale svar og bliver holdt ansvarlig for den fortabte mulighed. Der opstår voldsomme og blodige gadekampe i alle større vesteuropæiske byer i protest mod det "zionistiske apartheid-regime". Optøjerne støttes verbalt af ledende europæiske intellektuelle. EU med Catherine Ashton i spidsen fordømmer Israel, som kun fredes fra alvorlige FN-sanktioner på grund af et USA veto i Sikkerhedsrådet.
2
PA modtager med skeptisk velvilje den fremstrakte israelske hånd, men kan ikke overbevise Hamas om, at de skal gøre det samme. Hamas nægter at udlevere Shalit. Våben begynder øjeblikkeligt at strømme ind i Gaza og mange af disse våben ryger videre til Vestbredden. I løbet af mindre end et halvt år opstår der borgerkrig på Vestbredden og efter den blodigste uge i det palæstinensiske folks historie er Fatah udryddet og nedkæmpet. Israel genoptager blokaden og verden ser til i gru, da Hamas offentligt lader en ’uautoriseret pøbel’ halshugge Gilad Shalit på det store torv i Ramallah i eufori over deres sejr. Israel fordømmes af størstedelen af det internationale samfund for at stå bag den palæstinensiske borgerkrig, som de koldt og kynisk havde forudset med deres urealistiske fredstilbud. Catherine Ashton fordømmer på EUs vegne Israel i de hidtil kraftigste vendinger. Hendes bemærkninger om "varig isolation af det jødiske regime" er med til, at optøjerne i Europa er endnu større og endnu mere blodige end i 'X-scenariet'
Mit bud:
1: er naturligvis og sørgeligt nok totalt og aldeles urealistisk.
X: Bestemt også en mulighed
2: Får min stemme, men det er tæt mellem X og 2
En på overfladen kvalificeret indvending mod dette tankeeksperiment kunne være, at præmissen er falsk. At Israel med andre ord aldrig kunne finde på at give et sådanne tilbud. Dertil er der to ting at sige. Det betyder ikke noget for validiteten af eksperimentet. Men mere væsentligt: Der er årsagssammenhæng mellem indvendingen og eksperimentet! Med andre ord, det er måske lige præcis på grund af tankeeksperimentet, at tilbuddet ikke opstår ...
Tankeeksperimentet går altså ud på at forsøge at analysere sig frem til
hvad der ville ske, såfremt... ?
For at popularisere øvelsen kommer jeg med tre bud, og det hele munder ud i en slags 1-rækkes tipskupon. I er alle mere end velkomne til at give jeres bud på kuponen.
TANKEEKSPERIMENT : Ophævelsen af en blokade:
Israels regering og et helt overvældende flertal i Knesset ophæver blokaden af Gaza uden forudgående forhandlinger. Alle grænser åbnes helt op, både fra Gaza og fra Vestbredden, og Israel garanterer, at de ikke genoptager blokaden, og at muren vil være væk inden for ét år, så længe enten PA eller Hamas sørger for at øve selvjustits over for terrorangreb imod Israel. Israel tilbyder samtidigt at frigive samtlige palæstinensiske fanger mod at Hamas udleverer Gilad Shalit. TILFØJELSE: FN indsætter en international enhed i en sikkerhedszone, der skal sikre fri bevægelighed og forhindre ind- og udsmugling af våben.
1
Et stort flertal af det palæstinensiske folk modtager med jubel den fremstrakte hånd. De sørger også for at holde selvjustits. De ekstremister, der ikke vil freden uanset hvad, anholdes øjeblikkeligt, når de sender raketter ind over det sydlige Israel. Samtidig stopper palæstinenserne al våbenimport og bruger istedet de talløse milliarder af kroner, de får i støtte, på at brødføde deres befolkning, og til at opbygge en infrastruktur, nu da der ikke længere er umiddelbart behov for væbnet kamp. Gilad Shalit udleveres til Israel, og samhandel og gensidig respekt mellem de to folk begynder så småt at blomstre. Hamas fjerner al henvisning til udryddelse af staten Israel i sit charter og Israel anerkender Hamas som legitim forhandlingspartner.
X
Efter månedlang intern (og til tider blodig) ballade og efter talrige krisemøder mellem PA og Hamas bliver de to parter enige om, hvordan de i fællesskab får styr på alle tropper, så blokaden ikke genoptages. Trods enorm skepsis over for den zionistiske fjende, ender det med, at Gilad Shalit udleveres. På trods af god vilje fra et aktivt politisk mindretal og fra et stort folkeligt flertal, går der dog mindre end seks måneder, så er freden forbi. Det viser sig, at Hamas har benyttet muligheden til en enorm oprustning, og da de begýnder at hælde nye og forbedrede iranske raketter ind over Israel, så ender det med en krig, der får den sidste til at ligne en badeferie. Israel bliver fordømt for sit disproportionale svar og bliver holdt ansvarlig for den fortabte mulighed. Der opstår voldsomme og blodige gadekampe i alle større vesteuropæiske byer i protest mod det "zionistiske apartheid-regime". Optøjerne støttes verbalt af ledende europæiske intellektuelle. EU med Catherine Ashton i spidsen fordømmer Israel, som kun fredes fra alvorlige FN-sanktioner på grund af et USA veto i Sikkerhedsrådet.
2
PA modtager med skeptisk velvilje den fremstrakte israelske hånd, men kan ikke overbevise Hamas om, at de skal gøre det samme. Hamas nægter at udlevere Shalit. Våben begynder øjeblikkeligt at strømme ind i Gaza og mange af disse våben ryger videre til Vestbredden. I løbet af mindre end et halvt år opstår der borgerkrig på Vestbredden og efter den blodigste uge i det palæstinensiske folks historie er Fatah udryddet og nedkæmpet. Israel genoptager blokaden og verden ser til i gru, da Hamas offentligt lader en ’uautoriseret pøbel’ halshugge Gilad Shalit på det store torv i Ramallah i eufori over deres sejr. Israel fordømmes af størstedelen af det internationale samfund for at stå bag den palæstinensiske borgerkrig, som de koldt og kynisk havde forudset med deres urealistiske fredstilbud. Catherine Ashton fordømmer på EUs vegne Israel i de hidtil kraftigste vendinger. Hendes bemærkninger om "varig isolation af det jødiske regime" er med til, at optøjerne i Europa er endnu større og endnu mere blodige end i 'X-scenariet'
Mit bud:
1: er naturligvis og sørgeligt nok totalt og aldeles urealistisk.
X: Bestemt også en mulighed
2: Får min stemme, men det er tæt mellem X og 2
En på overfladen kvalificeret indvending mod dette tankeeksperiment kunne være, at præmissen er falsk. At Israel med andre ord aldrig kunne finde på at give et sådanne tilbud. Dertil er der to ting at sige. Det betyder ikke noget for validiteten af eksperimentet. Men mere væsentligt: Der er årsagssammenhæng mellem indvendingen og eksperimentet! Med andre ord, det er måske lige præcis på grund af tankeeksperimentet, at tilbuddet ikke opstår ...
