Tak til TV2?

Det er muligt man skal takke TV2 for de afslørende tv-udsendelser fra det muslimske miljø, men de kommer unægtelig mange år for sent - og de burde ...

Ino Overgaard Olsen,

10/03/2016

Det er muligt man skal takke TV2 for de afslørende tv-udsendelser fra det muslimske miljø, men de kommer unægtelig mange år for sent - og de burde i øvrigt være årligt tilbagevendende. De fleste af os "almindelig danskere" - her undtager jeg politikerne - har kendt til disse problemer i de sidste 30 år.

Udsendelsesrækken blev i aftes afsluttet med en slatten debatudsendelse, hvor studieværten fik en mundtlig overhaling af Bertel Haarder for at sammenligne Indre Mission med de storsvindlende imamer. Hun skyndte sig at gå videre - som den slags jo har for vane.

Ingen af de ualmindelige danskere, dvs. politikerne, havde noget væsentligt at byde på; måske lige bortset fra Peter Skaarup som syntes vi skulle lukke for mere muslimsk indvandring. Det var selvfølgelig en gratis omgang. Han vil jo ikke vælte regeringen.

Og den fra tv så kendte, men yderst kontroversielle, venstreekstremistiske Pelle Dragsted, forhenværende slagsbror, brystede sig af at stå for "frihed, respekt og tolerance" - siden hvornår, tør man spørge.

Alt i alt sluttede det hele som en våd karklud klasket ud på gulvet. Sjask og sjusk, men det var jo TV2.

Kilde: