Kære Tarek Hussein
Tusind tak for din kronik i Politiken. Du repræsenterer noget, som et meget stort antal danskere har efterlyst og håbet på i mange år, og som forhåbentlig breder sig til ikke kun dig, men til flertallet af muslimer.
For det er jo indiskutabelt, at de utallige terroraktioner de seneste 15 år er sket i jeres religions navn. Mange af jer har reageret voldsomt på, at vi i vesten ikke har villet bøje os for en masse religiøse krav fra jeres side, herunder at vi som ikke-muslimer skulle være underlagt en særlig forpligtelse til ikke at tegne Muhammed. Men vi har set, hvordan islamister har besudlet og voldtaget jeres religion igen og igen uden, at der har været nogen reaktioner af nævneværdig karakter.
Forhåbentlig forstår I, jer anstændige og fredelige muslimer, at det virker særdeles mærkværdigt, at I har haft meget travlt med at fortælle os ikke-muslimer, hvordan vi skulle respektere og skulle passe vældig på med selv i latterlige forhold ikke at krænke jeres religion. Men samtidig har I tolereret dybt radikaliserede sindssyge kræfter i jeres egne kredse, som har skadet islam mere end noget andet - uden at I har sat hælene i.
Måske er dette terrorangreb i Paris vendepunktet. Mange har istemt "not in my name", og der kommer flere og flere reaktioner som dit indlæg. Det er stærkt positivt. Det er først og fremmest jer, der har magten og påvirkningskraften til at bremse og stoppe islamisterne. Vi andres redskaber er sparsomme i den sammenhæng.
Islam befinder sig ved en skillevej i disse år. Man kan enten vælge voldspsykopaternes, Al-Qaeda eller ISILs vej. Eller man kan vælge at islam skal refomeres og civiliseres. Jo flere der vælger det rigtige, desto bedre livsvilkår vil vi alle give os selv og hinanden - og ikke mindst vore efterkommere.
Så til dig Tarek og enhver anstændig muslim: Koncentrér jeres kræfter om at bekæmpe og isolere kræftsvulsten i jeres egne rækker. I véd, hvordan det kan gøres. Så gør det. Vi støtter jer. Og vi vil støtte jer med den hårdest mulige og maksimalt konfrontatoriske linje, der måtte være nødvendig.
