Som hvad de fleste her i landet nok vil kalde en ultra-liberal tillader jeg mig at have et andet syn på konflikten, end de fleste jeg har snakket med. Den er som jeg ser det en-vejs konflikt, fra den militante venstrefløj mod EDL. Konflikten umiddelbart står imellem venstrefløjens erklærede militante fascistoide AFA korps og diverse "autonome" medløbere, dertil kan man så lægge et sært samrend af kulturradikale, folkesocialister og folk der bare gerne vil gøre hvad de får at vide er rigtigt, dette hjælper til med at legitimere AFA grupperingens kamphandliger og voldelige overgreb mod EDL(og for den sags skyld også andre grupper de er uenige med).
Disse venstrefløjs grupper vil med forskellige metoder "demonstrere" imod "nazisme". for de bløde radikale og sosser drejer det sig nok primært om at være "de gode", man bruger derfor EDL som en kærkommen lejlighed til at positionere sig og dæmonisere "fjenden". Det er bare ikke nazister der skal demonstreres imod, men et konkurrerende syn på Islams rolle i vestlige samfund, endda et legitimt og lovligt syn på det, og endda i Storbritannien der har langt strengere racisme lovgivning end der er i Danmark.
Problemet som jeg ser det, er at EDL i medierne og i venstrefløjens optik, er blevet kørt op til noget de ikke er. EDL er ikke den sædvanlige gang skinheads med hævet højre arm, men en broget flok der er så divers den indeholder indiske og pakistanske tidligere muslimer (der har en dødsdom over hovedet for apostasy), hvide englændere fra arbejder klassen, kvinder og børn og hjemvendte soldater fra Afghanistan og Irak der har vendt sig mod krigen. Dog består den største kerne stadig af forholdsvist unge arbejderklasse mænd.
Årsagen til at EDL opstod, skal netop også findes i et decideret kulturelt angreb på hvad der for mange briter er helligt, nemlig Britiske muslimers tilsvining og angreb på de hjemvendte soldaters parade i den lille by Luton. Hvis man tager sine kultur relativistiske briller på, og laver omvendt fortegn på årsagerne, så finder vi meget hurtigt; at EDL blot er en naturlig og endda fredelig reaktion på et oplevet og reelt kulturelt angreb. At EDL udelukkende gør brug af forenings-, ytrings-, og forsamlingsfriheden og i denne relation til dato ikke har brugt voldelige midler andet end i selvforsvar.
Men uanset hvem de er, så er deres tekster og deres formåls erklæring multietnisk, anti-racistisk og anti-voldelig, den er dog med en erklæret fjende, Sharia, som uanset om man lige synes det eller ej er en barbarisk samling lovgivning der får vikingerne til at virke som nogle civiliserede fyre, når det kommer til områder som ligestilling, retslære, straf, lighed for loven, selvbestemmelse, fri tankegang, kritisk tænkning og individuel frihed generelt. (noget der også kan siges om biblens love og påbud, men dem har den vestlige verden afskaffet uden at vi i dag kalder det kontroversielt)
EDL's retorik er bombastisk og giver i nogen grad mindelser om kamp, men den er trods alt også udsprunget af det britiske fodbold og arbejderklasse miljø, og er derfor meget let at tolke mere voldelig end den nok egentlig er. Der mangler stadig et eneste voldeligt angreb fra EDL tilhængere til at give dem prædikatet voldelige, og tro mig, hvis det havde været der så havde vi hørt det.Desuden så er det store fokus fra både den militante og den selv gode venstrefløj, blot med til at gøre EDL og lignende grupper mere kendte i den brede befolkning, og endda i nogens øjne til martyrer der trampes på.
Det her er ikke en opfordring til at lade være med at demonstrere hvis man er uenig, men en opfordring til at forstå og tage en dialog i stedet for at gå til uforsonlige angreb både verbalt og fysisk, som der sandt nok er blevet sagt i mange situationer før: tag lige og spis brød til.
*Jeg vil gerne understrege at jeg ikke har noget med EDL og lignende organisationer at gøre, da jeg som libertarianer kigger på mennesker som individer og ikke som grupper/klasser/racer/what'ev's
Fredelige friheds hilsner
John Larsen
