Tag dog den ærlige indvandrerdebat

I realiteten er der kun to logiske svar på dilemmaet mellem ’åbne kasser’ og ’åbne grænser’

Einer T. Ludvigsen,

20/12/2010

I realiteten er der kun to logiske svar på dilemmaet mellem ’åbne kasser’ og ’åbne grænser’. Det ene er velfærdssystemet og en restriktiv indvandringspolitik, sådan som S-toppen og dele af de borgerlige vil. Det andet svar kommer fra Liberal Alliance og ligesindede, nemlig ’åbne grænser’ og ’lukkede kasser’.

Modsat hertil står det mummespil, der opføres af de radikale og store dele af venstrefløjen, som stadig postulerer, at vi på én gang kan have ’åbne grænser’ og ’åbne kasser’.
Danmark prøvede dette i stor skala i de sidste årtier af 1900-tallet – og eksperimentet slog fejl. Men store dele af centrum-venstre har intet lært. Man går trygt tilbage til en fuser.