Sygehusjord er 300 mio. kr. værd

En lokalplan kan være guld værd

Asger Jon,

15/01/2011

En lokalplan kan være guld værd. Aarhus Kommune eksproprierede i 2008 godt 200.000 kvm jord fra Brendstrup Hovedgårds ejer, Michael Nielsen. Erstatningen blev fastsat til 4,5 mio. kr., mens jordejeren havde krævet tredive gange så meget.

Nu har erhvervsmægleren Colliers Hans Vestergaard på Michael Nielsens foranledning vurderet jorden til at være ca. 300 mio. kr. værd. Vurderingen er sket på baggrund af den lokalplan, som byrådet vedtog for en måned siden.