Karl Marx led ifølge en britisk dermatolog af en hudsygdom, der kan føre til svære psykologiske effekter såsom selvlede og fremmedgørelse.
Faderen til kommunismens liv og adfærd blev skabt af hidradenitis suppurativa, siger Sam Shuster i British Journal of Dermatology. Et af symptomerne er fremmedgørelse – et koncept som Marx, en byldernes og karbunklernes martyr, satte ord på, da han skrev Das Kapital.
Tilstanden blev beskrevet så tidligt som 1839 af en fransk læge, Alfred Velpeau. Men professor Shuster siger, at ideer der var mindre færdige end vin krydsede Den Engelske Kanal, og Marx´s sande tilstand blev aldrig diagnosticeret.
Hidradenitis suppurativa er en sygdom i de apokrine sved kirtler, fundet i armhule og lyske. Huden i de påvirkede områder viser en blanding af hudorme, buler der ligner bylder, pletter og områder der afgiver puds. Læger og Marx, der blev født i Tyskland, men levede det meste af sit liv i London, kaldte dem “furunkler, bylder og karbunkler”, men professor Shuster siger, at de var for vedholdende og genfremkommende til det. Han undersøgte Marx´s breve, og fandt, at han begyndte at beklage sig over karbunkler i 1864, da han var 46 år gammel, selvom det er muligt, at han havde dem tidligere.
I 1867 skrev han til Friedrich Engels om bylderne ” på min bag og nær min penis” – områder karakterisktiske for tilstanden. Marx var ofte grundet smerter ude af stand til at arbejde. Han skrev i 1867 til Ludwig Kugelmann: “Jeg har stadig en karbunkel på venstre lyske, ikke langt fra midten af forplantningsorganet, såvel som talrige furunkler”.
Beviset for at han led af hidradenitis suppurativa er stærkt, siger professor Shuster. Marx blev behandlet med arsenic, grødomslag og nåleprik, men med liden effekt. Hans eneste trøst, fortalte han Engels, var, at karbukler var “en sand proletar sygdom”.
Sygdommen bidrog også til Marx´s fattigdom, siger professor Shuster. “Denne nye diagnose er ikke alene vigtig i termer af historisk akkuratesse”, siger han. “Huden er et kommunikationsorgan, hvilket er hvorfor denne sygdom producerer så megen psykologisk smerte, med et dårligt selvbillede, humør og velbefindende, og med selvlede og afsky.
“Ud over at reducere hans evne til at arbejde, der bidrog til hans deprimerende fattigdom, reducerede hidradenitis enormt hans selvagtelse. Dette forklarer hans selvlede og hans fremmedgørelse, en reaktion reflekteret i den fremmedgørelse Marx udviklede i sin tekst”.
Nina Goad fra British Association of Dermatologists siger: “Det er fascinerende at opdage, at en så indflydelsesrig figur led af hidradenitis, især når man tager i betragtning, hvordan det kan have påvirket hans arbejde”.
Faderen til kommunismens liv og adfærd blev skabt af hidradenitis suppurativa, siger Sam Shuster i British Journal of Dermatology. Et af symptomerne er fremmedgørelse – et koncept som Marx, en byldernes og karbunklernes martyr, satte ord på, da han skrev Das Kapital.
Tilstanden blev beskrevet så tidligt som 1839 af en fransk læge, Alfred Velpeau. Men professor Shuster siger, at ideer der var mindre færdige end vin krydsede Den Engelske Kanal, og Marx´s sande tilstand blev aldrig diagnosticeret.
Hidradenitis suppurativa er en sygdom i de apokrine sved kirtler, fundet i armhule og lyske. Huden i de påvirkede områder viser en blanding af hudorme, buler der ligner bylder, pletter og områder der afgiver puds. Læger og Marx, der blev født i Tyskland, men levede det meste af sit liv i London, kaldte dem “furunkler, bylder og karbunkler”, men professor Shuster siger, at de var for vedholdende og genfremkommende til det. Han undersøgte Marx´s breve, og fandt, at han begyndte at beklage sig over karbunkler i 1864, da han var 46 år gammel, selvom det er muligt, at han havde dem tidligere.
I 1867 skrev han til Friedrich Engels om bylderne ” på min bag og nær min penis” – områder karakterisktiske for tilstanden. Marx var ofte grundet smerter ude af stand til at arbejde. Han skrev i 1867 til Ludwig Kugelmann: “Jeg har stadig en karbunkel på venstre lyske, ikke langt fra midten af forplantningsorganet, såvel som talrige furunkler”.
Beviset for at han led af hidradenitis suppurativa er stærkt, siger professor Shuster. Marx blev behandlet med arsenic, grødomslag og nåleprik, men med liden effekt. Hans eneste trøst, fortalte han Engels, var, at karbukler var “en sand proletar sygdom”.
Sygdommen bidrog også til Marx´s fattigdom, siger professor Shuster. “Denne nye diagnose er ikke alene vigtig i termer af historisk akkuratesse”, siger han. “Huden er et kommunikationsorgan, hvilket er hvorfor denne sygdom producerer så megen psykologisk smerte, med et dårligt selvbillede, humør og velbefindende, og med selvlede og afsky.
“Ud over at reducere hans evne til at arbejde, der bidrog til hans deprimerende fattigdom, reducerede hidradenitis enormt hans selvagtelse. Dette forklarer hans selvlede og hans fremmedgørelse, en reaktion reflekteret i den fremmedgørelse Marx udviklede i sin tekst”.
Nina Goad fra British Association of Dermatologists siger: “Det er fascinerende at opdage, at en så indflydelsesrig figur led af hidradenitis, især når man tager i betragtning, hvordan det kan have påvirket hans arbejde”.
