Man må sige at Sverige går hele vejen i deres kollektive fornægtelse af den demokratiske parlamentariske process.
Jeg ved ikke hvad Löfven havde tænkt sig da han lod sig udnævne som statsminister uden parlamentarisk grundlag. Og nu siger han så: »Jeg kan ikke lade Sverigesdemokraterne diktere vilkårene. Jeg synes, det er ansvarsløst, og det har intet sidestykke i svensk politisk historie,«
Det er da Löfven der er ansvarsløs, at kaste Sverige ud i politisk Limbo i 3 måneder fordi han ikke anerkender parlamentarismen.
Spørgsmålet er hvad han håber at få ud af det. Tror han at han kan tørre det hurtige valg af på Sverigesdemokraterne? De er uansvarlige de er en del af blå blok og stemmer ikke rødt. Nej!
Så er der måske mere kød på hvad der reelt vil komme til at ske. De øvrige blå partier vil få så mange tæsk, fordi de ikke dannede regering med SD som støtte parti, at de efter næste valg enten skal samarbejde med SD for at få det som ligner indflydelse, eller også skal de være støtteparti for Löfven.
Man kan også tænke sig et helt tredje scenarie, man håber på at SD bliver så store at de er nødt til at tage regeringsansvar hvor de så knækker halsen på det. Men inden når de lige at lave de reformer som de øvrige partier er for fornemme til at lave. Bagefter smider de SD ud med badevandet og alt er som før, og egne fejl er glemt.